Denne kommende weekends tretrinsraket tilhører Sjælland. Love Shop er i RØDOVRE torsdag, KØGE fredag og ROSKILDE lørdag. Lyse aftener forude. Vi ser frem!
LSjælland!
Kategoriarkiv: Turnéliv
Mere end en passager
I dag fylder uforlignelige Iggy Pop 79. Det er om et par uger blevet ti år siden den tidligere The Stooges-sanger med sit Josh Homme-kuraterede luksusband spillede Europa på den i enhver henseende perfekte Iggy Pop-solotour, hvis 14 amerikanske og syv europæiske aftener var centreret omkring de to David Bowie-producerede Berlin-plader The Idiot (1977) og Lust for Life (1977), samt hans da nye back to form-album Post Pop Depression. Selvom der er dugfriske klip fra Iggy Pop’s optræden sidste weekend på Coachella, så fejrer vi her manden med en sang fra Royal Albert Hall i London i 2016, for bedre gøres det ikke. Long may he run!
Viborg, Aarhus, Kolding!
Glædeligt at være ude omkring med det nye album sidste weekend og have store aftener. Og touren fortsætter straks. Love Shop er i VIBORG torsdag, AARHUS fredag og KOLDING lørdag. Vi ser frem!
Mere end bare levende
Og det er i dag 25 år siden Ramones-forsanger Joey Ramone gik bort på NewYork-Presbyterian Hospital på Upper East Side, Manhattan. Længe inden da var han med til at kickstarte punkrock som musik og bevægelse i England, da han med sit band udsendte to-tre banebrydende simple plader og gav nogle mindeværdigt medrivende shows. Her Joey og The Ramones i vital storform på The Rainbow i London, nytårsaften 1977…
LS-tourstart!
Tourstart i aften. LS er i BIRKERØD torsdag, ODENSE fredag og AALBORG lørdag. Vi ser frem!
London will tear us apart
En fredag aften i London i senvinteren 1980. Joy Division spiller på The Lyceum, hvor også Killing Joke, Section 25 og A Certain Ratio er på plakaten og kan opleves for beskedne £2.50. Joy Division har sommeren før udsendt Unknown Pleasures og siden singlen ‘Transmission’. Denne aften i London’s West End spiller Factory-bandet ikke singlen og kun to sange fra debutalbummet. Til gengæld byder setlisten på hele fem numre fra endnu ikke indspillede Closer, samt begge sider på den ditto ‘Love Will Tear Us Apart’-single, der begge først vil udkomme efter Ian Curtis’ død i maj. Læg dertil de to nye numre ‘Komakino’ – inspireret af JD’s januar-koncert i Kant Kino i Vestberlin – samt ‘Incubation’ og billedet af et fremsynet band, der hverken gør det nemt for sig selv eller hviler på nogen laurbær, tegner sig…
0:00 Incubation 3:14 Wilderness 6:12 Twenty-Four Hours 10:50 The Eternal 17:21 Heart and Soul 22:01 Love Will Tear Us Apart 25:22 Isolation 28:35 Komakino 33:03 She’s Lost Control 38:27 These Days 42:37 Atrocity Exhibition (soundcheck material included at the end)
Doo, doo, doo…
Cincinnati, Ohio’s The Afghan Whigs lader op til forårets amerikanske tour, der markerer 40 år som band i nogenlunde konstant eksistens, med denne krasse uptempo-single ‘House Of I’, indspillet af Greg Dulli & co. sidste sommer i New Orleans. Det lyder unægtelig meget amerikansk, men der er også gode ting ved det, ikke mindst Greg Dulli’s besynderlige crossover til traditionel soulmusik i sin vokal…
Genopstandelsen
Ti år siden i dag at Iggy Pop udsendte sit sene karriere-peak Post Pop Depression. Josh Homme havde stillet holdet og støbt kuglerne i ånden fra Pop’s to Berlin-albums fra 1977. Naturligvis nåede man ikke samme legende naturlighed og Bowie-skabte sangklasse, men det lykkedes at række ud efter storheden og give en helt anderledes ophøjet version af Iggy Pop end den smadderrock-version, han selv havde yndet at give sig selv som til efterhånden bevidstløshed. Det bedste ved albummet var dog næsten touren der fulgte senere på foråret. Med samme luksushold på scenen og en setliste centreret omkring netop The Idiot, Lust for Life og det nye album gav en veloplagt Iggy Pop disse aftener et overflødighedshorn af den bedste rockmusik. I København var det Falkonersalen, jeg så ham selv i Tempodrom – mageløs aften! – to dage efter, det hele findes foreviget på alle tiders livealbum optaget nogle dage efter igen i London’s Royal Albert Hall. Tillykke til Post Pop Depression, ti år i dag! Her en pladens sange spillet på BBC’s Later…
Fire Bunnymen i 3 Falke
Det er årsdagen for Echo and the Bunnymen’s første show i DK i 1983. I dag lyder det ikke af meget, men da lå Liverpool-bandet godt til blandt postpunkens bedste nye rocknavne. Et var Bunnymen’s fornemme pladeindspilninger, noget andet deres formidable styrke som liveband, hvis ry forlængst havde spredt sig. Også til Frederiksberg, hvor der den onsdag aften var fyldt godt op i biografen/teatersalen 3 Falke i Falkonercenteret. Bunnymen indtog scenen med en opsætning, hvor trommeset stod langt fremme mod scenekant i venstre side. Hvilket gav mening med en så dynamisk spiller som Pete De Freitas, faktisk en hovedrolleindehaver i bandet. I den kategori var naturligvis også Ian McCulloch, der lige nu kæmper sin kamp for at komme bare nogenlunde igennem aftenerne på en skandaleombrust engelsk tour. I 1983 var den eneste skandale, at han med sit band endnu ikke var blevet et stort navn. Bunnymen fik dog mange nye venner den aften. Her et klip fra 1981, der måske viser hvorfor. På en fransk festival gør Bunnymen præcis det, der gjorde dem så specielt medrivende og uovervindelige som medrivende liveband…
Hello Hell
Hallo, Morrissey. Der bliver spurgt til det nye album, der udkom sidste fredag. Min webmaster synes vistnok grundlæggende, at vi ikke skal beskæftige os med ham her. Sådan har jeg det ikke selv. Dels fordi det kun vil spille bolden i fødderne på Morrissey’s eget selvynkende Jeanne d’Arc-martyrium som cancel-offer. Men især fordi hans musik, altså den han udsendte indtil det gik galt og bitterheden flyttede ind i det inderste hjertekammer, den han endnu kunne frembringe mens han omgav sig med så perfekte sang-kuglestøbere som Alain Whyte og Boz Boorer i sit band, stadig høres her med uformindsket glæde.
Sådan er det ikke med dette nye album, hans første i flere år. Noget af det som altid har været en enorm styrke ved Morrissey’s sange er den umiskendelige og stærke identitet, de har båret. Æstetikken samt den pophistoriske bevidsthed at lave musik ud fra, niveauet og særegenheden i hans sanglyrik, de faste melodiske veje hans vokalmelodier ville tage; udsøgte, ubesværede, uforudsigelige dog logiske, altid så 100%…Morrissey. Den grundfølelse af identitet er visket ud på størstedelen af de 12 numre der udgør Make-Up Is a Lie. Mange af dem lyder som stykker, der kunne tilhøre hvilketsomhelst rytmisk musikkonservatorium med elever, der nok har know-how samt teknik, men endnu søger forgæves efter deres egen personlige tone og faste kurs.
Det giver en stilforvirret rodebutik, sangeren med den stadig store stemme flakser rundt ovenpå. Fra en forbløffende steril moderne pop (titelnummeret) over tam sequencer-MGP (Notre Dame’) til defensiv funkrock (‘The Night Pop Dropped’). En af de tinge man knuselskede ved Morrissey var, at han af alle aldrig ville nærme sig funkrock, men her er vi altså nu. Og det enorme potentiale ind i ordenes verden udfordres alt for lidt på sange med sigende anti-titler a la ‘Kerching Kerching’ og ‘Zoom Zoom The Little Boy’. Vi taler altså om manden bag så episke sange og titler som ‘Last Night I Dreamt Somebody Loved Me’ og ‘Now My Heart Is Full’, ja, kollapset er nærmest totalt.
For at føje spot til skade, slutter albummet med en Alain Whyte-sang, der pludselig, efter tre kvarters musikalsk husmodersvømning, giver noget af det Morrissey kunne engang og blev så elsket for. På ‘The Monsters Of Pig Alley’ (igen en tarvelig Moz-sangtitel) har han pludselig noget så sjældent som en regulært god sang at arbejde med, en han leverer vokalt med stort overskud og ubesværethed. Her forsvinder forbeholdene og tvivlen, musikken gløder varmt, det er manden selv og ikke hans indædte forsmåethed der synger. Men det er alt for lidt, alt for sent.
Her istedet en ny sang der slet ikke kom med på albummet, denne også med musik af vores favorit Alain Whyte. I omkvædet af ‘Hello Hell’ (endelig en klassisk skarp Moz-sangtitel) genopleves Morrissey’s gamle legende, depri-triumferende lethed, samt den elegant melodiske throwawaypop-kvalitet som nærmest forsvandt efter You Are the Quarry. Og det er 22 år siden. Nu trygler den velklædte rigmand sine tilhængere om at støtte ham ved at købe hele to eksemplarer af dette nye album. Hvis han da ikke ligger søvnløs på luksushoteller i Valencia og aflyser næsten aftens koncert samme sted af samme grund. Det har så sandelig været en lang rejse, bare for at kunne sige hallo til helvede…
Noise is the best revenge
I går kunne man ovenpå en skandaløs Echo and the Bunnymen-tourstart, hvor det åbenbart igen har vist sig, forsanger McCulloch hverken fysisk eller mentalt er istand til at holde sit show professionelt kørende, læse en malmstrøm af SoMe-kommentarer med vred, opgivende kritik af McCulloch og Bunnymen’s havari lige nu, samt de senere år.
Ved ikke om albumaktuelle Morrissey har læst med og djævlen i ham fået lyst til at udfordre McCulloch på håbløs adfærd. Men disse to officielle meddelelser i dag fra Valencia, hvor Morrissey i aften har et udsolgt show på Palais de les Arts kunne tyde på det…
Flytta Isbergen, Vattna Svärmorstungan, Ta Med Soporna Ut
Her er final artwork og den endelige tracklist til Thåström’s dbl-livealbum med den prægtige titel Flytta Isbergen, Vattna Svärmorstungan, Ta Med Soporna Ut, der udsendes 1. maj. Iøvrigt en skæv detalje at ‘Isbergen’, den ofte spillede sang albumtitlen er en tekstlinje fra, ikke har fundet vej til pladen.
DOM SOM SKINER
MAGISKT OÄNDLIGT
INGEN NERÅTSÅNG
SOLEN I DEN VÄNSTRA
KÖRKARLEN
PAPPERSTUNNA VÄGGAR
FLICKA MED GULD
INGEN SJUNGER BLUES SOM JEFFREY LEE PIERCE
MÄRK HUR VÅR SKUGGA
LÅNGTBORT
SÖDRA KORSET
FLYKTSODA
MISS HUDDINGE -72
ALLA VILL TIL HIMLEN
DET BÄSTA AV ALLT
Foråret er reddet
Ikke bare et album, men et dobbeltalbum. Næste stop er en tracklist.
1 Maj släpps live-albumet ”Flytta isbergen, vattna svärmorstungan, ta med soporna ut” Under 2022-2025 spelades flera konserter in. Spelningar i Stockholm, Malmö, Göteborg och Köpenhamn mixades av Sanken Sandqvist och Niklas Hellberg i Toytown studio Stockholm/Palma vilket resulterade i 15 låtar som nu format ett dubbel-album.
Suede, Berlin
Vi bliver nødt til lige at følge Suede-touren til dørs, for efter en hviledag ovenpå Royal Arena havde Berlin-showet i aftes i den dystopisk navngivne Uber Eats Music Hall ved Warschauer Strasse en lidt kortere men vel faktisk endnu mere prangende setliste end København…
DISINTEGRATE
ANTIDEPRESSANTS
TRASH
ANIMAL NITRATE
THE DROWNERS
KILLING OF A FLASH BOY
PERSONALITY DISORDER
HE’S GONE
FILMSTAR
CAN’T GET ENOUGH
JUNE RAIN
SHE STILL LEADS ME ON
SHADOW SELF
TRANCE STATE
LIFE IS GOLDEN (piano version)
EVERYTHING WILL FLOW
SO YOUNG
METAL MICKEY
BEAUTIFUL ONES + + +
THE ONLY WAY I CAN LOVE YOU
Fuldblodsforår forude
Det bliver ikke lysere uden grund. Kalenderen fortæller der i dag er præcis én måned til Love Shop i Birkerød starter den tour, der kommer landet rundt. Vi ser frem!