Ikke hver dag Echo and the Bunnymen’s mesterlige Heaven Up Here fylder år. Pladen med det smukke cover udkommer 29. maj 1981 og katapulterer bandet op fra sin status som yderst lovende til et af tidens allervigtigste. Hemmeligheden bag dette kvantespring skal muligvis findes i trommeslager Pete Freitas, der godtnok allerede er kommet med på 1980-debuten Crocodiles, men på Heaven jo fremstår helt anderledes dynamisk integreret i Bunnymen’s måde at lave og spille musik på. Det giver også pote ude på scenerne, hvor der fra nu af ikke tages nogen gidsler. Dette specielle klip fra YouTube dokumenterer Echo and the Bunnymen i aktion på en fransk festival i sommeren 1981. Godt at disse optagelser findes, der viser præcis hvad som gjorde Liverpool’s bedste band til netop det og så meget mere fra 1981 og håndfuld gyldne år frem…

I forbindelse med albumcoveret her foroven fortjener pladens eneste single ‘A Promise’ også eksponering, da de to visuelt spiller så godt op mod hinanden. Det er den engelske fotograf Brian Griffin som står bag disse fotos og iøvrigt coverbillederne til samtlige fire første Bunnymen-albums. Griffin ses også mange andre steder i pladereolerne, ikke mindst på de tidlige Depeche Mode-plader.

Ovenpå min webmasters post i går om verden derude er det straks videre ind i en ny uge. Siouxsie and the Banshees fører an med to versioner af ‘Israel’, den nyeste sat ned i toneart og med en lidt anderledes klang…

Hov, sandelig om ikke Bob Dylan, på en af hovedsangene fra sin store comebackplade Oh Mercy (1989), har lånt musikken fra det nye, markant stærke Robert Forster-nummer, der blev præsenteret her på siden i går. Eller er det mon omvendt? Bob Dylan fylder 84 i dag, som ifølge hans tourkalender er fridag. Men allerede i morgen går det løs i Quincy, Washington på det første af 30 shows indtil sidst på sommeren. Like a rolling stone i den grad…

Tænkte umiddelbart dette var et billede af The Heartbreakers’ Johnny Thunders, men nej, skuespilleren Jeremy Allen White i rollen som Bruce Springsteen i Deliver Me From Nowhere, en piobic med fokus på tilblivelsen af Nebraska, der til efteråret får biografpremiere. Den rigtige Springsteen har forhåbentligt fået hvilet ud siden sin tourpremiere i onsdags og tager nu i aften andet Manchester-show ud af tre.

“It’s great to be in Manchester and back in the UK. Welcome to the Land of Hope and Dreams Tour. The mighty E Street Band is here tonight to call upon the righteous power of art, of music, of rock and roll in dangerous times. In my home, the America I love, the America I’ve written about, that has been a beacon of hope and liberty for 250 years, is currently in the hands of a corrupt, incompetent and treasonous administration. Tonight, we ask all who believe in democracy and the best of our American experience to rise with us, raise your voices against authoritarianism and let freedom ring.”

Bruce Springsteen and the E Street Band, 5/14/25, Manchester, England, Set List:
1. “Land of Hope and Dreams”
2. “Death to My Hometown”
3. “Lonesome Day”
4. “My Love Will Not Let You Down”
5. “Rainmaker”
6. “Darkness on the Edge of Town”
7. “The Promised Land”
8. “Hungry Heart”
9. “My Hometown”
10. “Youngstown”
11. “Murder Incorporated”
12. “Long Walk Home”
13. “House of a Thousand Guitars” (solo)
14. “My City of Ruins”
15. “Letter to You”
16. “Because the Night”
17. “Human Touch”
18. “Wrecking Ball”
19. “The Rising”
20. “Badlands”
21. “Thunder Road”
22. “Born in the U.S.A.”
23. “Born to Run”
24. “Bobby Jean”
25. “Dancing in the Dark”
26. “Tenth Avenue Freeze-Out”
27. “Chimes of Freedom”

Det er d. 14. maj 1981. Information’s Gorm Valentin er tilstede om eftermiddagen på Palace Hotel ved Rådhuspladsen for at tage billedet herover. Få timer efter er der endnu dagslys gennem de store ovenlysvinduer i Idrætshuset på Østerbro, da The Clash går på scenen til Ennio Morricone’s ‘Sixty Seconds To What’. Joe Strummer lægger ud med et skyndsomt “hello, good afternoon”, hvorefter ‘London Calling’ sætter igang. The Clash i København – bliver det nogensinde bedre?

Bob Dylan havde en speciel live-premiere sidst i settet på Outlaw Music Festival i Phoeniz, Arizona i aftes. Der findes til nu kun denne korte optagelse. Ved ikke om versionen var længere…

I aften i Manchester, England spiller Bruce Springsteen og hans E Street Band det første af 16 shows, der signalerer endnu en sommer i Europa – tror det må være hele 18. gang – for ham. Sidste år bød på for mange aflysninger pga. sygdom – var det øsregnen i Sunderland der gjorde skaden eller muligvis bare overanstrengelse? – så denne gang er der tre-fire dage mellem samtlige aftener. Og touren, som egentlig er en fortsættelse, har fået nyt navn: The Land of Hope and Dreams Tour, intet mindre…

Mott The Hoople på besøg i Vesttyskland, hvor det nye engelske single-hit ‘Roll Away The Stone’ serveres på TV oppefra og ned. Sweet og Slade er vel nok meget større lige dér, men det her Hereford-band har bangers med de velgørende molakkorder, der kan stikke i unge hjerter…

Har intet forhold til den svenske sanger Magnus Uggla, udover modvilje omkring at bruge tid på en artist, der f.eks. har en sang med titlen ‘Bästa Kebaben I Hela Stan’. Så derfor næsten ærgeligt at finde ud af at denne Uggla engang er blevet sendt afsted af selveste Mott The Hoople, Ian Hunter’s heroiske band. Så meget endda at han på sit tredje album – det hedder Va ska man ta livet av sig för när man ändå inte får höra snacket efteråt (1977) – har begået en helhjertet og rørende fin Mott the Hoople-lydende hyldest til sin første koncert-åbenbaring med bandet tidligt i 70’erne i Stockholm. Hvis andre end siden her skulle have et stort blødt punkt for Mott the Hoople, fortjener denne ”Balladen Om 70-talets Största Rockband’ næsten at blive hørt, så derfor alligevel…

Åbningsnummeret fra Birthmarks, det nye album med New York City-bandet, der senere i aften (fredag) er at finde på scenen på Loppen ude på Christiania…

Meget af Lucinda Williams’ livsarrede melancholia er så traditionel og jordslået ærkeamerikansk, den for os europæere kan være meget svær at stå model til, men ville hjertens gerne have oplevet denne majestætiske sang – for sådan nogle kan hun jo også – i københavnske Vega i aftes, hvor hun spillede med sit band…