Kategoriarkiv: Turnéliv

I forgårs 40-års…

21. januar 1980: Joy Division afslutter en ti-dages Europa-tour gennem Belgien, Holland og Vesttyskland med en koncert i Kant Kino i Vestberlin. Blandt flere spillede numre er ‘Dead Souls’, ‘Wilderness’, ‘Colony’, ‘Insight’, ’24 Hours’, ‘A Means To An End’, ‘Transmission’ og ‘The Eternal’. Biograf-showet, hvis indgangsbilletter koster 10 DM i forsalg og 12 i døren, er den sidste Joy Division-optræden nogensinde uden for England.

Kent ved Kronborg

En af de første gange med Kent, 6. august 1998 i Helsingør, hvor der afholdes udendørskoncert på pladsen foran Kronborg. Aftenen er blevet mørk, det regner insisterende, Isola-aktuelle Kent går på scenen til den valgte intromusik – The Clash’s ‘Bankrobber’ – og springer uden et ord højt ud med den her…

Fra arkiverne i Bruxelles

I ly af vintermørket har Josef K, Postcard-bandet fra Edinburgh, på klar vinyl fra Les Disques du Crepescule fået udsendt en liveoptagelse af en belgisk koncert i april 1981. Da var bandet kreativt højtflyvende og snart aktuelle med sit enlige album, monokromt-euforiske The Only Fun in Town (1981). Optagelsen fra aftenen i Bruxelles har længe været tilgængelig via streaming, og kommer som soundboardoptagelse så tilpas dynamisk, man fint kan være med. Her tracklist fra liveudgivelsen med den obskure titel The Scottish Affair (Pt 2), samt en smagsprøve fra studiealbummet på hvordan Josef K lyder…

A1. Fun ‘N’ Frenzy
A2. 16 Years
A3. It’s Kinda Funny
A4. Crazy To Exist
A5. Forever Drone
B1. Revelation
B2. Citizens
B3. Chance Meeting
B4. Sorry For Laughing
B5. Final Request

His Death

På sin egen alvorlige fireårs-dødsdag synger David Bowie i live om sin død derude et sted i fremtiden, med ord og musik skrevet af belgiske Jacques Brel. Optagelsen er sidste nummer før pausen på den berygtede 1973-aften i Hammersmith Odeon, hvor Bowie’s Ziggy Stardust-figur senere må lade livet. Vi ophæver gerne grænsen mellem fiktion og virkelighed ved at mindes dem begge.

Iceage begynder sæsonen

I en hjemlig verden af overvejende berøringsangst feelgood-pop, uforpligtende underholdningsrock og århusiansk hyggesoul er det svært ikke at knuselske Iceage, der musikalsk går til opgaven med noget så udansk som alt på et brædt og knusende hooks med spidse modhager. Den københavnske koncertsæson for det nye år begyndte onsdag aften med et show på Bremen, hvor Iceage gav en magtdemonstration af dynamisk intensitet og velstruktureret støj. Rockmusik dekonstrueret og sat sammen igen. De fem bandmedlemmer angreb fra starten den lydhøre sal med nogle af deres mere velkendte sange, men senere skulle settet byde på adskillige nye numre, som i diversitet, udtryk og generel musikalsk landvinding kun lover godt for det album, Iceage efter sigende snart skal indspille. Efter denne fuldtræffer af en aften synes ventetiden allerede lang.

Mod nye horisonter

Det begyndte med at vi kom kravlende blege og fortumlede ud af studiet bag kirkegården på Østerbro i København. Det var start-januar 2019, vi var netop blevet færdige med indspilning og mix af Brænder Boksen Med Smukke Ting. Der fulgte planlægningsmøder på pladeselskab om lancering, fotoshoot og presse i Berlin, to lanceringsevents i København og Aarhus, dage i træning med de nye sange, produktionsøvning, og så afsted gennem april, at spille klubkoncerter med hele Brænder Boksen, afsluttende med et udsolgt Store Vega i København på Jens U’s fødselsdag. Det var blevet forår, lysere og varmere, indendørskoncerter var nu udendørs. LS kom rundt i sommerlandet, hvor vi denne sæson specielt blandt mange havde perfekt medrivende aftener i Odense og Aalborg, samt en meget fin, solhed august eftermiddag i Brabrand, uden for Aarhus. Før bladene krøllede sig sammen og faldt af træerne, så afsted igen, på efterårstour rundt i Danmark, denne gang med vekslende setlister fra aften til aften og tre mindre shows på hjemmebane i København. Afrundet af et større et, forleden på Amager. Så et heftigt og løfterigt LS-år. Tak som fanden til jer alle som støttede op og alle jer vi mødte undervejs, en stor fornøjelse. Godt nytår, venner – lad os brænde boksen med 2019!

Årets sidste vinylkøb

The Cure’s Robert Smith spiller den svajende elektriske guitar på Nocturne, livealbummet fra Royal Albert Hall i London, hvor Siouxsie and the Banshees i efteråret 1983, på toppen af bandets popularitet, viser hvor dragende majestætisk postpunk også kan lyde. Da dbl-albummet udkom 25. november 1983 købte jeg det aldrig. Pengene var få, og livealbums også dengang som oftest uessentielle. Måske det var en fejl, som der isåfald er rettet op på nu i dag med et velholdt engelsk førstetryk. Her startnummeret fra showet, 1980-singlen ‘Israel’, som Banshees går på med efter deres intromusik fra Stravinsky’s Forårsofferet