På en streng diæt af rød peber, mælk og kokain opfinder David Bowie fremtiden. Han husker siden ikke noget fra tilblivelsen og indspilningerne af de seks sange, der bliver til albummet Station to Station. Hvilket er utroligt, for sjældent har nogen artist virket i så absolut fuld kontrol over sit udtryk, sin musik og sine virkemidler. En tour i Nordamerika og Europa bringer The Thin White Duke-spektaklet forbi Danmark, hvor København begaves med to forårsaftener i blændende hvidt scenelys og en musik af en anden verden. Publikum i Falkoner går derfra forandret for altid. Mange af dem bliver siden forfattere, musikere, malere, dramatikere, filmskabere, stofmisbrugere, flanører, punkere, nyromantikere, fantaster, drevet ud fra tilværelsesens magelige midterrabat af Bowie’s vægtløse leg med livet…

Er der liv efter Ziggy?! I 1974 har David Bowie givet sit trofaste band løbepas. Selv hans højre musikalske hånd, rocknroll-guitaresset Mick Ronson er dømt ude. Med et nyt hold – Bowie spiller selv guitaren her – indfanger han sin post-apokalyptiske fremtidsversion, der i maj udsendes som Diamond Dogs. Et af dens helt centrale øjeblikke er side 1’s ‘Sweet Thing/Candidate/Sweet Thing (Reprise)’, en suite af næsten Gerschwinsk tonalitet og dyb skønhed, hvori Bowie sprænger genregrænser for hvad hans musik kan og skal. Her en liveudgave fra den amerikanske tour samme år, med en lidt creepy køretur gennem Los Angeles’ mørkeverden først…

David Bowie og hans Spiders from Mars på scenen i Hammersmith Odeon, London tirsdag d. 3. juli 1973, koncerten hvor David Bowie officielt og til stor fanbestyrtelse slår sin Ziggy-karakter ihjel – på Ziggy Stardust-tourens 191. og sidste show – men her dog kun aftenens musikalske finale, naturligvis ‘Rock ‘N’ Roll Suicide’…

Der er andre end David Bowie, som har fødselsdag i dag.

Blondie-guitarist Chris Stein, der i New York City-bandets storhedsår var kæreste med bandets ubestridte omdrejningspunkt Debbie Harry, hende alle vi andre drømte om, havde fødselsdag i weekenden. Stein co-skrev ofte Blondie-sange med Harry – tjek f.eks. ‘Heart Of Glass’ eller mageløse ‘Dreaming’ – men helt alene har han skrevet to af denne sides absolutte favoritsange med Blondie, svajende længselsfulde ‘Fade Away And Radiate’ fra Parallel Lines (1978), samt Debbie Harry-sublimerende ‘Shayla’ fra Eat to the Beat (1979). Her er det sidstnævnte i en liveoptagelse fra Apollo Theatre i Glasgow, nytårsaften 1979. Som altid, når Blondie spillede live, er der to der løber med opmærksomheden: Naturligvis drømmekatalysator Debbie Harry, men så sandelig også trommeslager Clem Burke, der selv på en semi-ballade af så afdæmpet karakter kan fremvise sit helt specielt dynamiske trommetalent…

Vi er i Hamburg, 1987. Den endnu langtfra civiliserede Nick Cave er på scenen med sine Bad Seeds. Sangen han synger, skrevet af Blixa Bargeld og Cave’s tidligere kæreste Anita Lane, er en af de få på den tids repertoire, som kommer med melodisk dog ildevarslende sødme. Ikke at Nick Cave bekymrer sig meget om den slags musikalske ligegyldigheder endnu…

Sex Pistols har spillet koncerter så eksotiske steder som Letland, Chile, New Zealand, Slovenien og endda København, men har til dags dato aldrig haft et eneste show i Liverpool. Ikke engang i bandets store live-år 1976, hvor det ellers blev til hele 38 engelske koncerter.

Selv hans tilstedeværelse på et lille, ubetydeligt filmklip her udgør en stabilisering af nutiden: Leonard Cohen backstage på tour i 1985…

Alex Chilton er her siden 2010 ikke mere, men alligevel er det hans fødselsdag i dag. Først sanger i 60’er-bandet Box Tops (dem med ‘The Letter’-hittet), men siden – og langt større – sanger/sangskriver i hans egne Big Star, der over tre albums i 70’erne udsendte noget af periodens fineste og mest udtryksfulde amerikanske rockmusik. Men ingen lyttede efter, bandet gik i en mørk opløsning, og Chilton’s oprindelige Big Star-makker Chris Bell omkom tilmed i en bilulykke. Her er Chilton og det siden 1993 genopstandne Big Star på hjemmebane i Memphis, Tennessee med en version ‘The Ballad Of El Goodo’, en af 1972-debutalbummet #1 Record‘s store sange. Svært at opleve denne ubestridelige klasse og forstå, hvorfor Alex Chilton ikke – som The Replacements ellers siden drømmende fremstillede det i ‘Alex Chilton’, deres ubetingede hyldestsang til ham – blev elsket af alverdens kids…

Blondie har en række shows på den anden side af vinteren i cubanske Havana. Og hvilken speciel koncert-plakat de aftener har kastet af sig.

En særegen blanding af reggae, Bowie og postpunk udgør 1983-nummeret ‘She’s In Parties’, der stod og står som et af det engelske Northampton-band Bauhaus’ allerstærkeste numre. To af de originale medlemmer, spiller tirsdag aften i Københavns Vega en hyldestkoncert til deres gamle band under den svært klodsede præsentationstitel Peter Murphy 40 Years of Bauhaus Ruby Celebration feat. David J. ‘She’s In Parties’ er naturligvis med på setlisten.

Charlotte Gainsbourg, den store franske mester Serge’s datter, gæster Store Vega i København på torsdag, og med på setlisten er nye ‘Such A Remarkable Day’, der blev udsendt i fredags…

Avantgardet, tidens hypede rockband i Sverige, der lige nu bæres i guldstol af de svenske anmeldere for det nye album Alla Kännar Apen, besøgte i sidste uge TV4 og fremførte en forkortet, yderst sober version af ‘Walk Of Shame’, albummets åbningsnummer. Bloggen her var tilstede på rockklubben KB i Malmö forrige weekend, hvor Avantgardet viste, kaos er deres game live, og stramt sammenspil hverken den største dyd eller evne i bandets uorganiserede verden. Medrivende var spektaklet dog alligevel, på en facon slet ikke ulig den måde hvorpå Babyshambles’ Pete Doherty kan gøre så meget ud af så meget lidt.

En ny single fra irske Fontaines D.C, som vi for ikke så lang tid siden havde på bloggen her. Nye ‘Too Real’ giver fin mening til, at Dublin-talenterne for nylig har turneret Storbritannien sammen med ligeså talesyngende Shame fra London…