Kategoriarkiv: Deutschland

Schlager-Weltmeister

En slutrunde starter for alvor først den dag, det tyske landshold spiller sin første kamp. Således også med dette EM, hvor et nu i flere år uvant slingrende Die Mannschaft i aften i München har en svært stor mundfuld ved navn Frankrig foran sig. Den seneste tid har der været ikke så lidt snak om de bedste slutrundesange gennem årene. For at undgå gentagelsen af ‘den med New Order’ så herfra istedet en, jeg ti år gammel købte på 7’er-single i Vesttyskland. Kaiser Franz, Der Bomber & co serverer fra 1974 en dræberschlager, der med ubesværet lethed spiser Alphabeat til morgenmad. Breakfast for champions? Ja, naturligvis skulle vesttyskerne blive Weltmeister ovenpå den her velsmurte maskine af en sang. Ikke engang smukke Johan Cruyff’s flyvende hollændere kunne stoppe dette sort/hvide-tog…

N for Nico

Troede i mange år, at sarte ‘Das Lied Vom Einsamen Mädchen’ fra Nico’s Camera Obscura-album fra 1985 var hendes egen. Men naturligvis ikke, for så formfuldendt, elegant svunget en melodi var aldrig hverken Nico’s mål eller kompetence. De ensomme pigers sang viste sig istedet, at være en cover af den tyske diva Hildegard Knef, der som ung indspillede sin nærmest fortryllede originalversion (skrevet af Werner Richard Heymann og Robert Gilbert) til den tyske 1952-film Alraune. Her kan de to versioner – Depeche Mode’s Martin Gore har iøvrigt også lavet en – sammenlignes, hvilket nådesløst nok aldrig vil falde ud til Nico’s fordel…

…Was blieb von ihrem Leben
Ein Lied, das niemand sang
Sankt Peter ließ sie warten
Zwei ewigkeiten lang

Weil sie einsam war
Und so blond ihr Haar
Und ihr Herz so tot wie Stein
Dann rief er: “armes Kind, komm,
Sollst nie mehr einsam sein”

Lyden af drømme

Krautrocklegenden Michael Rother, der kort var med i Kraftwerk, siden blev en af hovedkrafterne i Neu! og derefter løftede de Brian Eno-ombejlede Harmonia, har netop udsendt så fine Dreaming, hans første nye album siden 2004. Her ‘Quiet Dancing’, albummets ret underskønne slutnummer, der ikke bliver mindre specielt af sangerinden Sophie Joiner’s tilstedeværelse…

Florian Schneider RIP!

Ikke en god uge for keyboardspillere. I forgårs kom nyheden om Dave Greenfield fra The Stranglers’ bortgang, og i dag er det Kraftwerks Florian Schneider, den ene af det banebrydende Düsseldorf-elektrobands to grundlæggere, dem som opfandt fremtiden, der meldes taget afsted på det sidste TEE-tog…

Alles klar!

Køligt bølgende elektropop, der ligefrem emmer af kold krig og Vesttyskland. Midge Ure-udgaven af Ultravox – den der post-John Foxx hittede med det nyromantiske tomhedspostulat ‘Vienna’ – kan anholdes af musikpolitiet for mange ting, men denne instrumentale single-b-side står som strafformildende omstændighed…

NDW to Major Tom…

Fra Vesttyskland kommer i 1982 en Neue Deutsche Welle-single, der fortæller videre på historien om David Bowie-astronautfiguren Major Tom fra ‘Space Oddity’ og ‘Ashes To Ashes’. I Peter Schilling’s videredigtning er radiohilsenen ‘grüßt mir meine Frau!’ de sidste ord jorden hører fra Major Tom på sin forfejlede mission, mens han guidet af et lys svæver vægtløs og kold ud i rummet, bort fra den glimtende blå jordklode, højt over dens sørgende egoister, som Schilling udtrykker det. Gad vide om David Bowie hørte denne sang, og hvad den gav ham?

https://www.youtube.com/watch?v=clNv72xOVVc

Knef synger Weill/Brecht

1969: På vesttysk TV optræder landets store diva, Hildegard Knef, med Kurt Weill og Bertolt Brecht’s klassiske ‘Seeräuber Jenny’ fra Die Dreigroschenoper (1931). En teatralsk meget svær sang at yde retfærdighed, da ikke mindst med Lotte Lenya’s original i tankerne. Men belevne Knef, der virkelig kan noget med at spytte tyske gloser dramatisk ud af sin mund, ejer indlevelsesperfekt, angrebsivrigt og stolt historien om hotelstuepigens blodige revanche denne vesttyske aften, det endda foran et sprællevende bigband, som har iklædt ‘Seeräuber Jenny’ et vel tidsmoderne bigband-arrangement…

Ach so gern

Rammstein’s forsanger Till Lindemann er hurtigt ude solo ovenpå sit bands meget stærke album i år. Og alene lyder han tysksyngende denne gang ikke voldsomt langt fra dem, hvilket ikke skal ses som en svaghed. Omkvædet her på F & M-albummets ‘Ach So Gern (Pain Version)’ bærer da i den grad Rammstein’s melodisk løftede himmelhvælving med sig…

Die Nerven

Stuttgart’s Die Nerven, Tysklands i disse års mest spændende rockband, indledte i aftes på Gruenspan i Hamburg en kort tour på fem shows, en slags abschied vel, inden den længere Die Nerven-pause, der forhåbentlig skal ses som tegn om nyt på vej med All Diese Gewalt, guitarist/sanger Max Rieger’s andet og ikke mindre interessante projekt. Et nummer fra Die Nerven’s seneste album Fake (2018) som warm-up op til den udsolgte Lido-koncert her i Berlin i aften…