Happy Ending (I den her verden vil jeg ikke være trist)

Jeg har meldt dig ud af dagen
Som solen ikke brænder varm
Parkerede vores bil i havnen
Før du druknede i motorlarm

Jeg gav dit farvel til byen
Tog det som en stakket frist
Tid til at gå ned i kaos
Ikke til at være trist

Mød mig der hvor flyene styrter
Hvor jordkloden ramler ned
Kom som du er forandret
Undergang er klar besked

Jeg har meldt dig ud af dagen
Fra senge hvor du lå med din bog
Historier uden happy endings
Du frøs som et afsporet tog

Gav dit farvel til byen
der tegnede sig det billede du ser
afskedsbreve skrevet med skyline
hvad kunne et hjerte ønske sig mere?

Mød mig der hvor drømmene brister
Hvor jordkloden skælver ved
Kom som du er forandret
Undergang er klar besked
Undergang menneskefred

Jeg har meldt dig ud af dagen
Der sigter mod det ydre rum
Bag forgyldte astronauter
Skyder monumenter af slum

Tog dit farvel til byen
Gav det som en stakket frist
Tid til at gå ned i kaos
Slet ikke til at være trist

Mød mig der hvor krigene raser
Hvor slagteriet finder sted
Kom som du er forandret
Undergang er klar besked
Undergang menneskefred

I den her verden – ikke trist

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.