Fredag aften var Jens Unmack forbi Nordvestjyllands Cold Hawaii, for på den ret så legandariske Hanstholm Madbar at give sidste planlagte soloshow i denne omgang. En mageløs – og udsolgt! – aften blev det, hvor følgende sange blev sunget ud på:
AFTENLAND
LOVE GOES ON FOREVER
HAPPY ENDING
ALUMINIUM GO!
PILOTEN PÅ SIN ALLERSIDSTE DAG
DRØMMENES KØBENHAVN
DE FORELSKEDES SMAG
SKOVENS DYBE STILLE
SKØJTELØB PÅ BAGSVÆRD SØ
EN NAT BLIVER DET SOMMER
REDNINGSKLAR
PIA LARSEN REDUX
JOYRIDE
+ + +
ALLE HAR EN DRØM AT BEFRI
LANGEBRO
NORDLYS
+ + +
VERDENSMESTRE
SIDSTE SANG FOR OS
To enkeltstående januarshows for Jens Unmack, der torsdag aften spiller til Northern Winter Beat i AALBORG. Fredag aften gælder det Cold Hawaii, mere præcist Hanstholm Madbar i HANSTHOLM.
Love Shop spiller Gamle Scene på Det Kongelige Teater 13. maj 2018 kl. 20.00. Arrangør er DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. Deres pressemeddelelse kan ses herunder. Vi ser frem!
For første gang i bandets 32-årige historie indtager Love Shop Det Kongelige Teaters Gamle Scene, når de den 13. maj spiller en særlig koncert til fordel for kampen mod tortur.
Med en sangskat, som kun få danske kunstnere kan hamle op med, og et pålideligt ry som et formidabelt liveband, vil Love Shop spille en helt særlig koncert på de skrå brædder.
– Det betyder noget helt specielt at komme på nationalscenen og spille vores musik. Vi ser frem til en fantastisk aften i de meget fornemme omgivelser og tror, at det bliver specielt både for os og for alle, der kommer, siger Jens Unmack, forsanger i Love Shop.
Billetter kan købes på billetlugen.dk fra tirsdag d. 21. november kl. 10.
Koncerten er arrangeret af menneskerettighedsorganisationen DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, som ofte allierer sig med markante artister for at sætte fokus på kampen mod tortur og rejse midler til behandlingen af torturofre i Danmark. DIGNITY har i 35 år behandlet torturoverlevere i Danmark og er derudover repræsenteret i over 20 lande, hvor de samarbejder med lokale partnerorganisationer om at bekæmpe tortur og hjælpe torturoverlevere og deres familier til et bedre liv.
Overskuddet fra koncerten går ubeskåret til DIGNITY.
Hvor: Det Kongelige Teaters Gamle Scene Hvornår: 13. maj 2018 kl. 20.00
Det er sidste weekend på Unmacks specielle Risiko Helt Alene-solotour. Lørdag indtages Trommen i HØRSHOLM. Og søndag aften kan Unmack opleves i selveste Frelserkirken i KØBENHAVN, hvor der endnu meldes FÅ BILLETTER!!! at få. Slow be the new fast. Kom ud, hør lyset, grib varmen – vi ses!
Jens Unmack rejser i disse uger alene landet rundt og forkynder Love Shop-evangeliet for åbne sjæle i nær og fjern. Denne torsdag aften er han i fynske ASSENS, fredag aften i BRØNDERSLEV og lørdag aften i en regulær kirke midt i AARHUS. Soft is the new hard. Kom ud, hør lyset og vær med!
Lørdag aften kommer Jens Unmack på Risiko Helt Alene-touren til Roskilde. Det sker på rockklubben Gimle. Quiet is the new loud. Kom ud og vær med!
PS – I dag for et år siden tog mange af jer afsted og delte en stor aften med os i Kreuzberg, Vestberlin. Måske vi bør gøre Berlin til en ny LS-tradition og spille der igen?!
03-11-2016 – Berlin – Auster Club
Min Elvis Evergreen Hugorm Sig det aldrig mere Skandinavisk lyst Mesteren Dødt souvenir Aldrig træt aldrig mæt Alle har en drøm at befri Langebro Drømmeslottet De forelskendes smag i din mund En nat bliver det sommer Love goes on forever Skyggehjerte Bellavista Sol Redningsklar +++ Fremmedlegionær Copenhagen dreaming Den længste drøm er alt for kort
Fra udlandet er netop ankommet en lille forpost af Unmacks solodebut Vejen Hjem Fra Rocknroll, der vinyludsendes på næste fredag. Vi satser på allerede at have ca. 30 stk. med til Kulturstationen i VANLØSE allerede nu i morgen (lørdag) aften, hvor de vil kunne købes efter Unmack-koncerten. Vi ses!
Sidste weekend begyndte Jens Unmack’s Risiko Helt Alene-tour, der for første gang byder på koncerter med kun ham på scenen, spillende både solo- og Love Shop-sange. I aften torsdag genoptages touren på Fyn, nærmere bestemt Foderstoffen i RINGE, og lørdag aften sættes offensiven ufortrødent ind på Kulturstationen i VANLØSE – kom ud, kom med!
Dagene løber som heste, efteråret kan ikke længere gemme sig, og for os her betyder det, at Jens Unmacks solotour landet rundt kører afsted fra denne weekend. Torsdag aften er der start i FREDERICIA (Tøjhuset), fredag aften gælder det HERNING (Fermaten) og lørdag formiddag står den på early kick off i ODENSE (til Morgenrock på Dexter). Quiet is the new loud – kom med, det bliver heftigt!
Jens Unmack’s Nikolaj Nørlund-producerede og anmelderroste solodebutalbum fra 2005 udsendes nu for første gang nogensinde på vinyl – fredag 3. november er sat som udgivelsesdag. Unmack’s solotour Risiko Helt Alene starter iøvrigt senere denne uge i Jylland.
Så kan vi endelig præsentere spillesteder og datoer samlet. Lige om lidt tager Jens U på sin egen efterårstour i Danmark, hvor han for første gang nogensinde vil være helt alene på scenen, dog i udsøgt selskab af både Love Shop-sange og egne solonumre. Her de 11 Risiko Helt Alene-aftener landet over:
Fredag aften indtager Love Shop Forbrændingen i ALBERTSLUND, lørdag aften kl. 21.30 gælder det stående (!) koncert i DR Koncerthusets Studie 1 i KØBENHAVN. Kom med fuld risiko. Vi ser frem!