Nogle spørgsmål om “Kærlighed og straf”

KoS

Nu er du blevet 50. Er “Kærlighed og straf” et album, der afspejler det? Når jeg lytter til “Danmark bye-bye” og “Nede ved floden” kunne jeg godt forestille mig dét – at der på én og samme tid er en opdagelse af det uafvendelige og et ønske om at slippe væk fra det.

Ikke som jeg ser det. At blive 50 fylder måske meget på selve skæringsdagen, men ellers har jeg ikke ænset den store forskel. Alder er relativ, så hvis jeg havde forestillet mig for ti år siden at skulle fylde 50, var jeg nok løbet skrigende bort. Men nej, alternativet til ikke at blive ældre synes langt mere ærgerligt og forstemmende. For mig at se handler ‘Kærlighed og straf’ nok mere om alderserfaring end om alderstrykken, hvis nogen af de to.

Du har en vane med at lytte til bestemte kunstnere og at lade dig inspirere af dem, når du selv skriver nye sange. Er det tilfældet denne gang? I så fald: Hvem har du lyttet til?

Jeg har lyttet til en masse, men det er ikke så konkret en-til-en-inspiration. Ofte er det faktisk svært at skrive nye sange, hvis nogle af ens helte netop har udsendt nyt. Husker i gamle dage, når R.E.M. eller The Smiths  var på banen med en ny plade. Umuligt i langt tid at lave noget selv, for hver eneste sang ønskede at være som en af dem, man netop havde hørt fra Stipe eller Morrissey. ‘Kill your idols’ sang Sonic Youth og de havde en pointe. Man bliver først voksen, når man ikke længere prøver på at lyde som andre.

Min fornemmelse er at dette album tog lidt længere tid om at blive til end tilfældet var for “Skandinavisk lyst”. Er det korrekt?

Jeg gik for alvor i gang med at skrive sange sidste efterår, så mon ikke det ca. er det samme? Tror det.

Hvor kommer albumtitlen egentlig fra? Er der “bare” tale om et citat fra “Mesteren”? Jesper Langballe har begået et essay med samme titel, men det er næppe heller ham.

Det er i den grad et citat fra “Mesteren”, som overordnet syntes at ramme pladens stemning og tekstunivers ret godt. Langballe, nej, han har aldrig inspireret mig.

Forsidebilledet er helt specielt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på “vejen, der til tider bliver væk” (for nu at bruge et citat fra C.V. Jørgensen). Hvor kommer billedet fra?

Billedet er taget af fotografen Lærke Posselt på Utøya i Norge. Da jeg først så billedet vidste jeg ikke det var derfra, men blev bare tiltrukket af vejen, der ligesom forsvandt i ingenting og vild, mørkegrøn natur. Så Utøya-forbindelsen er ikke noget jeg umiddelbart var bevidst om, eller på nogen måde nu ønsker at sammenkæde med albummet som sådan.

“Bellavista regn” må være første gang, du skriver en fortsættelse til en gammel sang. Jeg kan forestille mig, at du ikke følte at du var helt færdig med at fortælle om manden og kvinden fra “Bellavista sol”, at der var flere kapitler tilbage i fortællingen.

Ja, der var nemlig flere kapitler, og endda nogle ret moralske og hårde af slagsen. Den første sang var let af fristelse og skørlevned. Nu skal regningen betales.

Hvor mange mon fanger at dette er en fortsættelse af sangen fra “Det løse liv”?

Tror nok der vil være en hel del, som kan høre det. Jeg kan i al fald.

Du har nogle gange skrevet om nattelivet (det at gå i byen), og du har altid virket til at have et lidt ambivalent forhold til det. På “Hugorm” synes jeg at tonen er blevet mere resigneret og hovedrystende end nogensinde før: “Ja ja ja, jeg tror du bliver lidt glad” lyder næsten som noget, jeg kunne finde på at sige til en småfuld teenager.

“Hugorm” har mange ting i sig. Den har en noget usminket, eller man kan måske snarere sige uforstillet tilgang i vers og omkvæd, men efterspillet du omtaler, oplever jeg selv som en næsten opmuntrende slutning, som i at det hele nok skal gå alverdens craziness tiltrods.

Er det bare mig, eller er der flere Günther Grass-citater i “Nede ved floden” ? Jeg tænker selvfølgelig på bliktrommen, men også på ålen i kranien (der dukker op i netop “Bliktrommen”).

Rigtigt, der er Grass, men der er også Joseph Conrad, hvis Mørkets Hjerte, der i den grad også handler om en flod, aflægges et besøg. Og NYC-punklegenden Richard Hell dukker også op i sangen.

I det hele taget er “Nede ved floden” en af dine mere abstrakte tekster. Hvordan blev den til?

Jeg havde den her næsten salmeagtige skitse uden noget egentligt omkvæd. Tænkte at det måtte blive sådan en stream of conciousness-fortælling der bare kørte og kørte, hvor billederne ligesom bare lægger til hinanden. Første udgave havde vist hele fjorten vers, fem flere end den endelige. Det med floden kom hurtigt, som et godt billedskabende udgangspunkt og en passende kulisse til fortællingen, der skulle males op.

I gamle dage var alle sange et samarbejde med Hilmer. Endnu engang er nogle af sangene skrevet i samarbejde med Mikkel, men jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til at det kun gælder for nogle sanges vedkommende.  Er Mikkel blevet en sangskrivningspartner, du går til på et tidligt tidspunkt, eller kommer Mikkel selv med ideer, som du så bygger videre på?

Alle sange var nu ikke et samarbejde med Hilmer tidligere. Mange kom jeg med selv, hvor han så stod for den lydmæssige og klangorienterede drejning af dem. Mikkel og jeg arbejder som sådan ikke sammen i musikkens tilblivelse. Jo, ‘Mesteren’ som jeg kom med lavede vi sammen et langt stærkere omkvæd på end det oprindelige, så derfor står vi sammen for musik under credits. Men ellers er det mest hver for os selv vi arbejder. Mikkel er til denne plade kommet med musik til ‘I morgen’, ‘Den længste drøm er alt for kort’ og ‘Evaklubben’, tre stærke og profilerede tracks, synes jeg. Hans tonesprog og måde at skrive på er naturligvis anderledes end min, så de ting han kommer med skal passe ind i min opfattelse af Love Shop for at kunne komme videre.

“Den længste drøm i verden” må være inspireret af dit besøg i USA tidligere i år (?)

Ja, det er jo det New York City kan gøre ved en. Lige siden jeg i nyere tid hørte The National’s Matt Berninger synge om ‘the Manhattan valleys of the dead’ på High Violet, vidste jeg der lå sange gemt i den by. Havde aldrig været der før, så jo, stort, stort indtryk.

Hvem er Mesteren egentlig?

Jeg afslører ikke noget.

Er der nogle numre, du især glæder dig til at spille live?

Der er heldigvis mange. Men vi ved ikke før vi står i øvelokalet hvordan de lyder, som spillet af Love Shop. Nogle sange man tror vil være gode livenumre kan skuffe, og andre omvendt. Først og fremmest er den generelle følelse af nyt blod på setlisten livgivende.

Skriv et svar

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.