Evaklubben

Det er for sent nu at hviske fortryd
jeg kan forsvinde her uden en lyd
og vi bliver aldrig de samme igen

Angst for højde selv når du går ned
hver dag kan falde under al værdighed
og hvem ved om nogen samler dig op

Jeg tænker du vil gå
hvor evaklubben lå
kom vind der blæser bort
fra nætter der skulle leves hårdt

For efterår vil stå
hvor evaklubben lå
og dø lidt uden et ord
i lyset under nattens spor

Du blev det spørgsmål der ligner et svar
stråler din fortid som det bedste du har
og vi bliver aldrig de samme igen

To voksne øjne er et skrøbeligt spejl
selv det perfekte bærer synlige fejl
og hvem ved hvor man skal tage sig hen

Jeg tænker du vil gå
hvor evaklubben lå
kom vind der blæser bort
fra nætter der skulle leves hårdt

For efterår vil stå
hvor evaklubben lå
og dø lidt uden et ord
i lyset under nattens spor

Jeg ved at du vil gå
hvor evaklubben lå
kom vind der blæser bort
fra nætter der skulle leves hårdt

Jeg ved at du vil gå
hvor evaklubben lå
kom vind der blæser bort
kom vind der blæser bort

Skriv et svar

Jens Unmacks officielle weblog