Vinden som blæste

Planeter uden savn
har de hørt dit navn
så øde hver og en
støv og sten
nu stille på mit tag
ubetydelig og svag
her er stjernelys
og en tanke på vej

Solen der varmede var din
vinden som blæste var min

Planeter uden støj
husker du vi fløj
langt over hvor du bor
tænk at krydse sit spor

Solen der varmede var din
vinden som blæste var min
solen der varmede var din
vinden som blæste var min

Hør bilen der standser
hør fodtrin på trappen
hør nøglen i døren
et sted hvor nogen er ventet

Planeter uden støj
husker du vi fløj
langt over hvor du bor
tænk at krydse sit spor

Solen der varmede var din
vinden som blæste var min
solen der varmede var din
vinden som blæste var min…

Skriv et svar

Jens Unmacks officielle weblog