I aften for 40 år siden blev denne version af David Bowie’s ‘Heroes’ indspillet ved koncerten på Earls Court i London…
Månedsarkiv: juni 2018
Cave graver dybt
Nocturama (2003) står som et af Nick Cave’s absolut mindre spændende albums. Torsdag aften i østrigske Burg Clam havde han og The Bad Seeds alligevel en b-side til albummets førstesingle ‘Bring It On’ på setlisten for første gang nogensinde. Set i forhold til den jævne sangkvalitet på Nocturama er ‘Shoot Me Down’ faktisk overraskende helstøbt. Fredag aften spiller Nick & THe Bad Seeds på Roskilde…
Another music in a different kitchen
40 år siden dags dato at Manchester-bandet Buzzcocks udsendte en af sine bedste singler, den så lyserødt indpakkede ‘Love You More’. Musikken speeder ikke skræmmende, guitarerne knitrer uden at støje, melodien er powerpop-catchy, og sangordene omfavner Den Store Kærlighed. Man skulle ikke tro det muligt, men Buzzcocks var autentisk engelsk punk, og turnerede året efter England med Joy Division som support…
Sønderjylland dreaming
I aften kl. 22.00 spiller Love Shop på Kløften Festival i Haderslev. Vi ser frem!
No Fyn
Iggy Pop tager afsked med Odense og Danmark efter endnu en lektion i nødvendighedens kunst og basal urmenneskemusik. 75 überheftige minutter var hvad det tog ham og hans brutalistband, at reducere Tinderbox-efterfølgerne fra Depeche Mode til på godt og ondt at fremstå som et professionelt showband. Ingen ringe bedrift af aldersløse Iggy, der fulgte denne hårde køreplan i den fynske sommeraften:
I Wanne Be Your Dog
Gimme Danger
The Passenger
Lust for Life
Skull Ring
Sick of You
Some Weird Sin
Repo Man
Search and Destroy
T.V. Eye
Mass Production
The Jean Genie
Real Wild Child (Wild One)
+ + +
No Fun
Down on the Street
Real Cool Time
PS – Det var det bundbrutalistiske med helhjertede arbejdsmandsband, Iggy havde med på Tinderbox. Dem han også arbejdede med før Josh Homme-stjerneholdet løftede op på Post Pop Depression-touren i 2016. Den henførte bassist her med et fantastisk fortabt look, lignende en Charles Dickens-urchin med Clockwork Orange-hat og autentisk foggy-London-hudfarve fra det 19’ende århundrede. Impressive.
Art of the cover
Nyt Strummer-album 28. september med demos og outtakes. Vi siger spændende men farligt.
Tinderdog
Han spiller kun fire shows denne sommer, af hvilke det første skydes af på Tinderbox torsdag aften. Her er Iggy Pop med det band han har med til Odense og den sang der formodentlig vil starte det hele, optaget i april på den hollandske festival Passpop, som var årets hidtil eneste Iggy Pop-show. Lydkvaliteten er ikke prangende, billederne ej heller, men alligevel gør Iggy Pop og hans band også denne version af The Stooges-klassikeren ‘I Wanna Be Your Dog’ til fængslende minutter, helt som på Haven i København sidste august, hvor resten af festivalprogrammet bagefter syntes sådan lidt ligemeget. For så rent havde Iggy sat sine stød ind. Gad vide om samme skæbne på Tinderbox kan overgå Depeche Mode, der skal spille lige bagefter?!
Arctic science
Den amerikanske art director Chris Nolen er vild med videnskab og har derfor portrætteret Niels Bohr på sin officielle plakat for Arctic Monkey’s show i aften i København.
Ingen synger blues som Jeffrey Lee Pierce
The Gun Club-sanger og wild man Jeffrey Lee Pierce døde 37 år gammel i Salt Lake City, Utah i 1996. Den californsk-fødte tidligere præsident for Blondie’s amerikanske fanklub står som tiden går mere og mere som en af de helt store sangere og sangskrivere i det yderst brogede miljø, der var 80’ernes punkefterslæb. Det høres specielt på de tidlige plader, han med The Gun Club nåede at indspille og udsende. Både debuten Fire of Love (1981) og toeren Miami (1982) er således stærkt anbefalelsesværdige klassikere, der skyder ud fra den skæbnesvangre og ildevarslende amerikanske underklasse-tradition, Lee Pierce’s ven Nick Cave med sine Bad Seeds – inkl. Gun Club-guitarist Kid Congo Powers ombord – nogle år senere også skulle tage afsæt i. Jeffrey Lee Pierce ville være blevet 60 år i dag.
Top-5 i bedste The Gun Club-albums:
1. Miami (1982)
2. Fire of Love (1981)
3. The Las Vegas Story (1984)
4. Mother Juno (1987)
5. Lucky Jim (1993)
Tranquility Base girl
En anbefaling til alle som er faldet for Arctic Monkeys stilskifte på deres nye Tranquility Base Hotel + Casino: Sidste år udsendte den unge amerikanske sangerinde Alexandra Savior sit debutalbum Belladonna of Sadness. Samtlige dets sange er co-skrevet af Alex Turner, som også spiller med på hele albummet, han tillige har co-produceret med Tranquilty/The Last Shadow Puppets-producer James Ford. Belladonna of Sadness er således rig på præcis den særegent skæve, laissez-faire-antirockede popmusik og lyd, Arctic Monkeys netop er landet på med deres nye…
Heaven back there
Echo & The Bunnymen udsender til oktober et nyt album, hvorpå de genfortolker som omarrangerer mange af de klassiske sange, der oprindeligt skød Liverpool-bandet afsted. Frontfigur Ian McCulloch fortæller i et nyt interview med musikmagasinet Mojo, hvor meget han afskyer mange af sine vokalpræstationer på de originale versioner. Han finder dem hult overfladiske, nærmest udstrålende en afstumpet uvidenhed om de livserfaringer, sangenes tekster ofte tager favntag med. McCulloch er af den opfattelse, han nu som voksen 59-årig er langt bedre klædt på til at synge de sange som de bør synges. Første single fra albummet er Ocean Rain-singlen ‘Seven Seas’, oprindeligt udsendt i 1984. Og den kommer vel ved første lytning heldigvis mere classy og vedkommende end frygtet. At originalen så er vel mindst 100 gange bedre, skal jeg ikke ærgre McCulloch med at skrive her…
C’est la France
Danmarks VM-kamp i Moskva mod Frankrig i dag skal naturligvis afstedkomme en overdosis fransk popmusik her…
Happy birthday, Mick
Don’t beat the girl
Dagens mest kryptiske titel tilhører engelske Anna Calvi, der med ‘Don’t Beat The Girl Out Of My Boy’ lægger an til sit nye album Hunter, der udsendes i slutningen af august. Er man til et insisterende punch af melodrama og rastløs kriblen i sin mandagsmusik, er Calvi’s nye single her det perfekte match…
Bowie på Glastonbury
På denne dato i år 2000 spillede David Bowie aftenshow på Glastonbury. Her syv sange fra aftenen, der bød på en setliste med nedslag i hele karrieren…
Wild Is The Wind 00:00
China Girl 06:55
Changes 11:21
Stay 15:03
Life On Mars 22:04
Ziggy Stardust 26:52
Heroes 30:50