Ved ikke hvor lang tid vi har med at gøre. Bob Dylan gæstede Kbh. i går med sit band, måske sidste gang? Hvis isåfald var det en fantastisk måde at sige so long på. Bedste koncert vi overhovedet mindes at have set og hørt med The Man In The Long Black Coat. Spillede som besat, sang som en drøm. Helt i kontrast til den uengagerede optræden på seneste Roskilde Festival. Men “summer days, summer nights are gone”, som Bob hvæsede, og i går var der helt anderledes fokus og styr på band, sang, udtryk, lyd. Det hele bragede igennem. Henrik Queitsch giver her til morgen Dylan’s aften de maksimale 6 stjerner i Ekstra Bladet. Det er ikke én for meget.
Forum, Copenhagen, Denmark – April 2, 2007
Tweedle Dee & Tweedle Dum (Bob on electric guitar)
Man In The Long Black Coat (Bob on electric guitar)
Watching The River Flow (Bob on electric guitar)
It’s Alright, Ma (I’m Only Bleeding)
(Bob on electric guitar, Donnie on violin)
When The Deal Goes Down (Bob on keyboard)
Highway 61 Revisited (Bob on electric keyboard and harp)
Visions Of Johanna (Bob on electric keyboard and harp)
Rollin’ And Tumblin’ (Bob on electric keyboard, Donnie on electric mandolin)
Desolation Row (Bob on electric keyboard and harp
Spirit On The Water (Bob on electric keyboard)
Stuck Inside Of Mobile With The Memphis Blues Again
(Bob on electric keyboard and harp)
Nettie Moore (Bob on electric keyboard)
Summer Days (Bob on electric keyboard)
Like A Rolling Stone (Bob on electric keyboard and harp)
(encore)
Thunder On The Mountain (Bob on electric keyboard).
All Along The Watchtower (Bob on electric keyboard)
Hell hath no fury like a gig-goer scorned 😉
Men tror I ikke at begge parter kan have ret? Det er jo trods alt fattigt, hvis alles smag behøver være ens.
Og om det er fair at mene at Dylan altid skal spille sine sange på samme måde er én ting, det synes jeg ikke at det er (en anden ting om det virkelig er det McGuire slår til lyd for – det skriver han trods alt selv at det ikke er). Men at hans livelyd kan være svært fordøjelig for nogle, det er vel trods alt ikke utænkeligt.
(Det er i alle tilfælde mere tankevækkende end endnu en forventet seksstjernet anmeldelse af en forgabt Henrik Queitsch i Ekstrabladet :-))
Helt enig Jens! Dylan udtalte til Zoo Magazine i 1997 følgende: “Måden jeg har lyst til at spille mine sange på ændrer sig fra dag til dag. Sangene har et liv for sig selv, og forbliver levende ved at blive spillet på nye måder”. I samme interview kan man også læse at Dylan aldrig hører sine gamle plader, da han ikke vil inspireres af sig selv.
De gratisavisers mening giver jeg ikke mange potter pis for; det beviser bare at gratisaviserne er med til at synke de saglige meninger og den ædle journalistik.
Det er hovedrystende uacceptabelt, at nu hele 3 steder har givet den koncert usle 2 stjerner.
De pågældende anmeldere har alle ret travlt med at være klog på Dylans’ vegne omkring måden han spiller sine sange på. Dato mener f.eks. at han bør spille de gamle klassikere live præcis som de blev indspillet i sin tid.
Ret bizart, for hvis han netop gjorde det, ville selvsamme aviser være de første med beskyldninger om gentagelse og hippie-nostalgi.
Man kan mene hvad man vil om Dylan’s nyfortolkninger, der måske ofte er af varierende kvalitet, men at de holder manden kunstnerisk skarp og i live kan ikke diskuteres.
Og at opleve Bob Dylan så tændt og på, som forleden i Forum, er en sjælden fornøjelse. Det synes desværre at gå helt forbi de to-stjernede avisers folk, der bedømmer meget udfra hvad de selv gerne ville have haft, snarere end hvad de rent faktisk fik – et lukket udsyn at beskue verden fra.
For det de så og hørte havde jo slet, slet, slet intet med “Hjallerup Marked-boogie” at gøre, som et af bladene kalder Dylan-musikken fra forleden – nej, det var skarp, førsteklasses rocknroll!
Interessant modopinion her: http://www.e-pages.dk/dato/127/ – check side 16.
Der ser ud til at være delte meninger om boogiestilen og nogle numres svære genkendelighed 😉
Ja det var en helt og aldeles fantastisk koncert! Den bedste jeg har set! Visions Of Johanna var det eneste nummer jeg ikke kunne identificere med det samme, og jeg synes starten var forrygende. Tænk at han spillede The Man In The Long Black Coat som sang nummer to, suværent! Jeg var ellers lidt lunken efter det show han lavede på Roskilde, men i denne sammenhæng er seks stjerner for koncerten i aftes næsten for lidt!
Sådan var det også i Gigantium!
Forum er en monsterudfordring for enhver lydmand, men lyden foran var altså helt upåklagelig i går.
Lyden i Forum er lige så god som i Gigantium i Aalborg.
Synes der gik lidt boogie rock tomgang i den et par gange undervejs – og det var ikke verdens mest spændende guitar-soloer Freeman bød på, men som helhed en særdeles positiv overraskelse. Lyden var dog en joke så snart man kom længere tilbage i salen, dét lyd inferno havde ikke meget med musik at gøre…
Nogle genkendtes med det samme, andre tog sin tid. I går gik der f.eks. mindst 2-3 minutter før det stod klart, det var Visions Of Johanna der var igang.
Jamen, så spillede Bob jo guitar – i al fald i starten af koncerten. Jeg troede, han var gået endegyldigt over til el-klaveret nutildags.
Hvor lang tid tog det for dig at genkende de enkelte numre?