5 tanker om “Gasping but somehow still alive…”

  2. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre med Liverpool? Eller med min tro på Liverpool rettere.

    Håber på det bedste hver gang, men bliver skuffet så ofte. Det er jo frustrende for man ved jo, at man kan gøre det meget bedre selv – end Benitez altså. Jeg mener, med Liverpools trup overfor eksempelvis Readings, så burde en ordentlig ‘kom så gutter’ serie 4 peptalk før kampen vel være nok, og hvis ikke burde det kunne reddes af en ordentlig overlærerskideballe i pausen. Men Benitez må åbenbart ha’ glemt begge dele. Men begge dele kan jeg altså nemt levere!

    Men det onde ved det hele er jo, at man ikke rigtigt har noget valg. Men kan jo ikke bare holde om med at føle. Måske skal de bare rykke helt ned? Det kommer til at gøre helt vildt ondt. Men måske er det som når man hiver et plaster af, hvor der er hår. Det gør nas et kort stykke tid, og så er det hele meget bedre bagefter. Sådan var det med Viborg. Det er meget sjovere at holde med dem nu. Men ret beset er det vel som at sammenligne agurker med bananer – eller noget…

    Vi krydser hvad krydses kan – igen i aften…

  3. Jeg vil aldrig håbe på at Liverpool går ned. Og jeg husker at være endnu mere desillusioneret under Houlliers regime. For heldigvis har Benitez formået at hæve forventningerne. Så meget mere gør denne sæsons blodfattige præstationer både af spillerne og manageren, ondt.

    Jeg er ikke kommet mig over det hold vi navnemæssigt så mod Stoke. Det dårligste Liverpool hold på papiret i mine levetid. Dette er managerens ubestridte ansvar. Og dertil skal han holdes ansvarligt. Dog hjælper det ikke på hans situation at han har to ejere der ligger i åbenkrig med alle og hinanden, samt at de to ejere er fattigere end dansk musiker, der endnu ikke har vundet p3 guld.

    Men de penge han har brugt, har han ikke forvaltet ordenligt, især ikke når man ser på nogle af vores skadedet spilleres syglegeshistorik.

  4. Spørgsmåler er det kætterske: Skal man egentlig håbe på, at Liverpool falder endnu mere sammen og ikke opnår fjerdepladsen?
    I givet fald må der så ske noget nyt og ryddes op og startes på en frisk, hvilket det godt kan se ud, som der brug for.

    Problemet med at have fjerdepladsen som mål er, at så er man overgivet til middelmådigheden, når man hedder liverpool FC, og så kan man fristes til at tro, man er på rette vej. Men nej det er man ikke. Ja, ja Champions League kvalifikation, and so f…. what. En fjerdeplads er bare ikke godt nok, når man sæsonen før blev nummer to.

    Jeg har en god kammerat som i slutningen af Houlliers tid begyndte at håbe på, at Liverpool gik endnu mere ned, for at komme af med ham. Skal man håbe på det samme nu?

Skriv et svar