Okay, vi starter året blødt. I disse dage for 25 år siden udsendte U2 singlen ‘New Years Day’, som en forløber for War, bandets 3. album. ‘New Years Day’ udmærker sig ved i tone, udtryk og lyd nok at være det mest ærketypiske U2-nummer nogensinde udgivet.
Fra den så karakteristiske bass-figur via The Edge’s økonomiserede og rumfyldte guitar/klaverarbejde til Bono Vox’s insisterende patos, er ‘New Years Day’ ren U2-essens, en sang hvor alle bandets kendetegn står i kø for at blive lagt mærke til. Læg dertil en corny tekst af stemningsfuld 80’er-nonsens, hvor Mr. Vox igen og atter sangstønner den ultimative som ofte hørte U2-forløsning, “I will be with you again,” og målet synes fuldt.
Vi holdt meget af sangen da den kom, men den har i sin krystalklare og let overskuelige form ikke bestået langtidsholdbarhedens krævende test, og fremstår i dag desværre helt igennem skindød.
U2 spillede naturligvis ‘New Years Day’ – War’s store hit sammen med ‘Sunday Bloody Sunday’ – i december ’83 i Falkoner Teatret, København. Det var det show, hvor Bono Vox med følgespot og trådløs mikrofon løb rundt oppe på balkongangen under taget og tryglede de højere magter om at tænde lysene på salens juletræ, lige til venstre for scenen. I guder – at tænke sig vi aldrig så en stor komiker i denne mand!
PS – Ang. billedet ovenfor, hvem tør nu sige U2 altid synes ens!? Vi mener, Bono uden shades. Og The Edge uden hue. Vildt!
Echo and the Bunnymen smager af kælder, fortrukne ansigter og tunge våde knæ lange frakker. fortidens uafsluttede opgør, dunkel regn, på vej, that box you gave me og alt det der. Ian McCulloch er en af de fordrukne sludrekomoder man kun kan elske men for pokker hvor har han og jim beam givet mig mega hjerne pinsler mange gange. jeg vidste faktisk ikke de var gendannet. hmm…things you do for love eller the back of love i det mindste.
end nu
New years day er skindød ?…..den har aldrig været bedre
Det bedste U2-nummer fra 1983 er “Back Of Love” med Echo & The Bunnymen. Ian McCulloch var præcis lige så sludrevorn som Bono.
Retfærdigvis skal det siges, at ikke alt, hvad U2 har lavet, er dårligt. Hvis U2 var gået fra hinanden efter Zooropa, ville vi have husket dem som et af de helt store bands. Og hvis Echo & The Bunnymen ikke var blevet gendannet som hyggerock, ville jeg have sagt noget lignende om dem.