Sig ikke denne blog ikke kan påvirke den virkelige verden derude, for præcis som skrevet i overskriften blev The Walkmen introduceret fra scenen, til hvad der – ialfald når som bedst – skulle blive en stor eftermiddag under skygge i det varme Odeon-telt. Igen ramte bandet landet her som sidste stop på en europæisk tur, og igen kunne det høres gennem en vis rastløshed i spil og temperament, vel som i længsel efter at komme hjem. To nye numre lød fint lovende, mens især ‘On The Water’, ‘In The New Year’, ‘Juveniles’, ‘Canadian Girl’ og ‘All Hands And The Cook’ alle vandt smukke favoritsejre. Kom snart igen!
Yes – de var sindssygt gode. Første gang jeg så dem live. Fantastisk musik, der bare vokser og vokser. Kunne godt have tænkt mig tilføjet deres lille blæser-sektion, som af og til er med. Så ville det have været decideret gåsehudsfremkaldende. Nu var det bare superfedt. Selvom de strakte den til det yderste, da “While I Shovel the Snow” blev kørt endnu en tak ned i tempo og stilheden var meget hørbar, kun afbrudt af periferiens snakkende mennesker.
De VAR gode. Men jeg synes nu I var endnu bedre.
Sammen med Kurt Vile and the Violaters var denne koncert årets oplevelse på RF 2011. Hvor synger den mand dog fantastisk!
Så skete det – jeg så endelig lyset i går. Det har taget sin tid, men forløsningen var forrygende. I øvrigt modigt at stille op på festival med det stille nummer, der blevet introduceret med opfordringen til ‘Mosh-pit’ – men også det holdt. Übercool !
Her lidt over 12 timer efter, sidder koncerten stadig i kroppen. Jeg glippede Amager Bio grundet arbejde, så den koncert, jeg havde set mest frem til. Den indfriede alle forventninger