When saturday comes

En god ven har læst en statistik som fortæller, at Liverpool har vundet 9 ud af 10 kampe hvor Charlie Adam ikke har været med i startopstillingen. Ville ønske Kenny Dalglish havde studeret de samme tal, for onsdag aften var Adam atter med på Loftus Road mod QPR, der inden da ikke havde vundet der de seneste to måneder. På den baggrund skulle det næsten gå galt, og det ved guderne det gjorde. Hvilket dog ikke i praksis var Adam’s fortjeneste, for han var skiftet ud længe før L’pool’s forsvar smed aftenens tomålsføring væk og indkasserede tre nemme mål i kampens sidste kvarter. En katastrofal og depressionsfremkaldende udvikling på en kamp, man ellers havde domineret hele vejen igennem. Men mod bundhold er det bare ikke nemt for Dalglish’s Liverpool denne sæson.

Lørdag eftermiddag kommer endnu en agterlanterne på besøg på Anfield, hvor tålmodigheden med de vildt svingende præstationer efterhånden er tyndslidt. Vel er der naturligvis ingen som ønsker Dalglish gået, men der stilles nu ofte spørgsmålstegn ved, om han virkelig er manden der kan bringe klubben helt til tops. Det står således klart at hans dyre sommerindkøb ialfald slet ikke har givet det forventede spilmæssige afkast, da der stadig kvalitetsmæssigt synes lang, lang vej tilbage til den top-4-placering, som på forhånd var sæsonens erklærede målsætning. At man som sidegevinst har taget den Liga Cup, og nu er i 1/2-finalen i FA-tureneringen, er selvfølgelig super, men skal ikke være nogen sovepude for, at den er galt fat med både spillertruppens sammensætning og ofte måden holdet sættes op på til kamp. Fjerdepladsen er kørt og Dalglish har derfor råd til at eksperimentere resten af sæsonen. Problemet er bare at flere dårlige resultater kun vil svække hans position yderligere blandt både tilhængere og – hvad vigtigere er for Dalglish – klubbens amerikanske ejere. Kom an, Wigan!

Liverpool – Wigan, lørdag, kl. 16.00, downthelocal

3 tanker om “When saturday comes”

  1. Meget enig i den betragtning Jens. Dog må vi også tage det ind, at vi hverken skal spille meget dårligere eller tabe flere point, for at vi selvtillidsmæssigt står særdels svækket indet FA semi! Det må for alt i verden ikke ske.

    Kenny påpeget det odiøse i, at vi ret ofte har spillet godt i ligaen men sat point til, medens vi i cupperne til tider har spillet forfærdeligt men vundet. Excentrisk indeed, og påfaldende!

Skriv et svar