Kriminelt at denne fantastiske The Smiths-sang så verdens lys som bagside på ‘William, It Was Really Nothing’-singlen fra 1984. Men så igen var Gasolin’s ‘Kvinde Min’ også kun B-Side til deres ‘Rabalderstræde’, hvilket er ligeså crazy. Dårlig dømmekraft gives skam også indenfor rocknroll. I går bragte vi Johnny Marr’s version af ‘Please, Please, Please, Let Me Get What I Want’ – her er originalen…
Ja Moz, har mandsmod nok til at indrømme at i forhold til “There Is A Light….”, at Marr bare så overbærende på ham, da han stillede spørgsmålstegn ved sangens kvalitet.
Nej, det er vildt den ikke blev udsendt som single. I sin Autobiography fortæller Morrissey, han ikke troede på sangen, som endda kunne være endt med at blive droppet som albumtrack, havde han fået sin umiddelbare vilje. Moz indrømmer dog, han fejlede der.
Dette himmelske stykke spleen-pop-perfektion blev først udgivet som single i 1992, lang tid efter opløsningen af The Smiths i 1987, og i forbindelse med lanceringen af Best Of-udgivelserne, der farver single-udgivelsen en anelse gustent. Men ingen kan vel røre ved, at det forbliver det bedste og smukkeste nummer i et katalog, der ikke just savner skønhed udi besyngelsen af hjertets ensomme stunder?
http://youtu.be/NhAyafhooiE