7 tanker om “La Belle Epoque”

  1. Har hørt sangen 10 gange nu, og ja, den holder fandme godt. Tror/ håber at albummet bliver ligeså eksperimenterende som Röd.

    Iøvrigt pisser det mig groft af, at ingen af DR’s radiokanaler spiller nummeret. søger man på dr.dk/musik, kan man se, at singlen 999 er blevet spillet blot en enkelt gang sammenlagt. Til gengæld bliver alt det gamle spillet flittigt.

    Kent er et band i evig forandring, hvilket de så bliver straffet for af DR

  2. Dæleme en god bonusgave! Ud over at jeg løfter brynet hver gang Safri-trommerne kommer ind i ‘Gamla Ullevi’, så er jeg på halen over den plade.

  3. 2014, okay så. Men – dårligt forsvar – sangen er indspillet i 2013. 😉

    En Plats I Solen var en parantes, en plade der opstod, blev indspillet og udsendt i en sjælden fart – vel lidt a la U2’s Zooropa – og skal dømmes derefter. Ikke på toppen, blot en bonusgave.

    Synes derimod Jag Är Inte Rädd For Mörkret og Röd er blandt Kent’s bedste. Så sidespor, nej.

  4. Jeg vil gå så langt som at kalde det en protestsang anno 2014 🙂

    Og nej der er ikke det, der minder om guitar, men sad ved de første gennemlytning og ventede på, at den brød igennem lydmuren. Det har jeg store forventninger til sker live.

    Jeg køber heller ikke præmissen om, at der er/har været tale om sidespor. Jeg er ikke jubelbegejstret over “En plats i solen”, men synes egentlig, at det er fantastisk med et band, som stadig vil udfordre sig selv og dets publikum og ikke blot køre i samme rille (sagde jeg U2?!). Det ville vel egentlig også være mærkeligt, hvis musikken ikke ændrer sig, når bandets sammensætning gør.

    Kent er jeg slet ikke blevet færdige med endnu, og det er egentlig rart, at man stadig kan gå og være ved at sprænges, fordi man venter på ny lyd. Sådan har jeg det stadig med Kent, og efter singleudspillet glæder jeg mig endnu mere til albummet.

    Det eneste, jeg er skuffet over ved det aktuelle udspil, er, at jeg ikke kan finde nogen fysisk single..

  5. Knivskarpt udspil fra Kent, enig. En slags protestsang anno 2013, er det ikke?

    Anders, er der da overhovedet guitar på dette track?!?

    Det med det musikalske sidespor er lidt svært at forstå. Kent er et helt andet band i dag, end da de lavede f.eks. Hagnesta Hill, og hurra for det. Det kaldes udvikling.

  6. Jeg er glad! Jeg synes, at det er et stærkt nummer, og jeg kan ikke genkende påstanden om, at det er en fortsættelse af “det musikalske sidespor”.

    Tværtimod synes jeg, at det lyder som om, at dele af den elektroniske maskinpark er parkeret, og det emmer af storhed, selvom jeg (selvfølgelig) godt kunne tænke mig lidt mere guitaer..

    Teksten er et tidstypisk temperaturtjek, som man ikke behøver være svensker for at kunne nikke genkendende til..

Skriv et svar