Razorlight møder Outkast i Coverland

Ja, vi ved det godt. Razorlight, der startede så lovende ud med Up All Night-debutpladen og dens fejlfri ‘Golden Touch’-single, har mistet skarphed og fremstår i bedste fald ligegyldige nu. Det andet album – featuring ‘America’ – der for ofte lød som et meget ungt The Police, var en pæn skuffelse, og da Razorlight forrige mandag udsendte 3’eren Slipaway Fires syntes bunden nået, ialfald ifølge britiske anmeldere. Her har vi kun hørt førstesinglen ‘Wire To Wire’, der ikke gav lyst til mere, med Johnny Borell’s efterhånden så pompøse stemme i en brun og klæg musik. Som for at bevise det ikke altid stod så skidt til, tværtimod, er her Razorlight’s nedbarberede BBC-cover af Outkast’s fremragende ‘Hey Ya’ – enjoy!

En tanke om “Razorlight møder Outkast i Coverland”

  1. Jeg er nu langt større tilhænger af Greg Dullis fortolkning (som dog ikke synes at kunne opstøves nogle steder på nettet).

Skriv et svar