Et fantastisk VM er slut. Vi var nogle, som havde vores skepsis inden. Var VM stadig større end Champions League? Er det stadig lige så stort, som det altid har været?
Og svaret er ja til begge spørgsmål.
Jeg er ganske klar over, at der spilles bedre fodbold i Champions League, da holdene er sammenspillede og kan købe ind, hvor det passer dem.
Men VM er fortsat en charmerende global fodboldfest (på trods af FIFA og de asociale tilstande i Brasilien). Personligt er det sjældent, jeg ser en hel Champions League, hvis det ikke lige er Liverpool (som ikke har været i nogle år) eller FC København (som næppe er med til efteråret), som er involveret, før knock out-fasen. Det bliver højst til lidt spredt zapning mellem tv-nyhederne, hvis fx. Paris Saint-Germaint, Chelsea eller Real Madrid er på banen.
Men til et VM kan jeg sagtens se 90 minutter i et stræk i indledende runde med Costa Rica eller Algeriet.
At det er hvert fjerde år, det spilles, skaber en særlig historie og mytologi med hold fra alle verdensdele – det kan en europæisk klubturnering aldrig komme op på siden af. Om fire år er der VM i Rusland.
PS: Og så er landsholdsfodbold så herligt afslappende. Man kan aldrig for alvor blive deprimeret over dårlige resultater, men bare nyde god fodbold og skifte hold, som det passer en, nogle gange midt i kampe. Naturligvis holder jeg med Tyskland 🙂
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Gode ord, Thomas.
Et fantastisk VM er slut. Vi var nogle, som havde vores skepsis inden. Var VM stadig større end Champions League? Er det stadig lige så stort, som det altid har været?
Og svaret er ja til begge spørgsmål.
Jeg er ganske klar over, at der spilles bedre fodbold i Champions League, da holdene er sammenspillede og kan købe ind, hvor det passer dem.
Men VM er fortsat en charmerende global fodboldfest (på trods af FIFA og de asociale tilstande i Brasilien). Personligt er det sjældent, jeg ser en hel Champions League, hvis det ikke lige er Liverpool (som ikke har været i nogle år) eller FC København (som næppe er med til efteråret), som er involveret, før knock out-fasen. Det bliver højst til lidt spredt zapning mellem tv-nyhederne, hvis fx. Paris Saint-Germaint, Chelsea eller Real Madrid er på banen.
Men til et VM kan jeg sagtens se 90 minutter i et stræk i indledende runde med Costa Rica eller Algeriet.
At det er hvert fjerde år, det spilles, skaber en særlig historie og mytologi med hold fra alle verdensdele – det kan en europæisk klubturnering aldrig komme op på siden af. Om fire år er der VM i Rusland.
PS: Og så er landsholdsfodbold så herligt afslappende. Man kan aldrig for alvor blive deprimeret over dårlige resultater, men bare nyde god fodbold og skifte hold, som det passer en, nogle gange midt i kampe. Naturligvis holder jeg med Tyskland 🙂