Et album, jeg hører ganske meget for tiden, er Then Came The Morning med amerikanske The Lone Bellow, der er noget så forholdsvis uvant som et alt-country-band fra New York. Albummet er produceret af Aaron Dessner fra The National, og det er såmænd Peter Katis, der har været med-producer af The Nationals albums siden Alligator, der har mixet. Især på “Take My Love”, som Aaron Dessner har været med til at skrive, bliver mine tanker ledt hen på The National. Her er en måske ikke helt fejlfri live-udgave af denne sang.