I går aftes døde Klaus Rifbjerg. Han blev 83. Da 1990 udkom i sin tid, fik Jens af Torben Bille prædikatet “Halvfemsernes Rifbjerg”. Det morede Jens; hvad Rifbjerg tænkte, ved jeg ikke.

Det bliver underligt at skulle vænne sig til at vi stadig er her, men at den store danske forfatter, vi voksede op med, nu er væk. Som Rifbjerg selv udtrykte det engang:

Hvad er det, der står hos Beckett? ’Uforandret til det værre’. Sådan er verden lige nu, synes jeg.