En sang der i sidste øjeblik blev smidt af den endelige Young Americans-tracklist. Absurd men sandt. For Bowie selv ville hellere have to sent indspillede samarbejder med John Lennon med, hittet ‘Fame’ og ‘Across The Universe’, en helt ligegyldig Beatlescover. Jo, det er menneskeligt at fejle. ‘Who Can I Be Now’ ville sammen med mindst ligeså soul-vellykkede ‘It’s Gonna Be Me’ have løftet albummet langt højere…