Still digging up the bones of Strummer and Jones…

Wendy James, sangerinden i engelske Transvision Vamp, var en kort overgang den officielle udfordrer til Debbie Harry-tronen, som den hotte blonde sangerinde, alle ville have en del af. Men hendes band var bygget på letvægtskalorier og faldt hurtigt sammen. En solokarriere blev forsøgt stablet op, men styrtede allerede spektakulært på 1993-debutalbummet Now Aint the Time for Your Tears, hvis udelukkende Elvis Costello-skrevne sange ellers fortjente en bedre skæbne end det. Hør bare herunder, på albummets 2. single, ‘Clash City Rockers’-tyveriet ‘London’s Brilliant’, en ikke lille hyldest til The Clash, hvis talsmand Kosmo Vinyl endda får lov at starte sangen med en amerikansk live-introduktion af The Only Band That Matters. Wendy James bliver 50 år i dag…

Skriv et svar