Ziggy Insane

Plader kom hurtigere og mere gavmildt dengang. På hvad det i dag tager et nutidigt band at lave én ny plade, kunne en hel karriere nærmest sættes i spil, brage igennem og køre træt. Så selvom David Bowie turnerede Ziggy Stardust-gennembrudspladen hårdt og intenst verden over, skulle der gå kun ti måneder til dens efterfølger Aladdin Sane på denne dato i 1973 blev udsendt. Bowie-lyden var stadig strictly glam, men farvedes – sine steder for voldsomt – af pianist Mike Garson’s vilde tangentridt. Aladdin Sane indeholdt ikke en tilnærmelsesvis ligeså let elskelig og harmonisk forløsende sangcyklus som sin forgængers, og fremstår mest nu – sammen med samme års coverplade Pin-Ups – som et farvel til Ziggy Stardust og en løftestang til de nye kunstneriske højder, Bowie skulle nå på Diamond Dogs. Den kom kun 13 måneder efter. Her en af kronjuvelerne fra Aladdin Sane

Skriv et svar