BISSE er tilbage

Som om han overhovedet har været væk. Men et halvt år uden nyudgivelser er dog en lille evighed for det fortjent feterede fænomen, der i en hektisk periode nærmest udsendte plader som årstiden skiftede navn. BISSE fylder 30 i dag, og det fejres med den nye single ‘Bjælkehuset’, der nutidigt løfter det forgangne kærligt op. I sangen rammer vi blødt for længe siden i BISSEworld; der lyttes til Disintegration og sangeren knæler ærbødigt i sommermørkets aften til ‘verdensaltet forvandlet af The Cure’. Et drøm af et liv venter et sted derude bag bølgeskvulpenes her og nu. Stort tillykke til BISSE herfra…

Skriv et svar