Lokal

Kan aldrig blive træt af at se hvor tæt Liverpool FC og Everton’s hjemmebaner ligger på hinanden. I dag ved middagstid vil de LFC-supportere med billetter til Everton’s away-afsnit samles ved Anfield i forgrunden og blive eskorteret af politi de godt 800 meter over til Goodison i baggrunden, hvor begrebet the friendly derby ikke længere har hverken relevans aller aktualitet. De blå VIL have den sejr nu, for første gang i hele otte år. Bill Shankly sagde for længe siden, det næstbedste fodboldhold på Merseyside – efter Liverpool – er LFC’s reserver. Mon ikke dagen er kommet, hvor Everton endelig vil få mulighed for at teste det udsagn?! Det bliver nervepirrende heftigt.

Everton – Liverpool, lørdag kl. 13.30, 3+/downthelocal

3 tanker om “Lokal”

  1. Jeps, meget fascinerende så tæt de ligger på hinanden, og sjovt når man er i Liverpool at træde et par skridt væk fra Anfield og kigge hen til Goodison på den anden side af Stanley Park. Det må være rekord i den nuværende Premier League.

    Bydelen tæt på Anfield hedder jo i øvrigt Everton, hvilket giver god mening, da det var klubben af samme navn, som holdt til her helt til 1892, indtil de i protest mod ejeren rykkede 800 meter væk, hvorefter der ud af resterne blev dannet en anden klub…

    PS: lettere trist 0-0 kamp oven på midtugens festfyrværkeri…

Skriv et svar