Så kom de første par sange fra Lykke Li’s kommende album So Sad So Sexy. Det mest bemærkelsesværdige ved ‘Hard Rain’ og ‘Deep End’ ligger i selve produktionen, hvor LL overraskende har sagt farvel til sin nordic noir-sound, for nu istedet at lyde langt mere regelret moderne og egentlig som så uendeligt meget andet R&B-produceret hitlistepop. Måske det kræver tilvænning, måske det bare slet ikke er ret godt? Lykke Li’s egenidentitet synes udvisket på disse to nye tracks…
Hard rain er meget fin
Enig, det her er – sagt med andre ord – absolut undervældende. Måske bare trække på skuldrene og give hende op. For det her bringer…intet.
Jeg tror desværre man skal være teenagepige for at synes det der er ”nice”, beklager. Man kan selvfølgelig prøve at vænne sig til det, hvis det er, men jeg tror nu jeg foretrækker at høre noget andet. Preoccupations, f.eks. Det lyder også meget godt, det Ice Age har lavet, synes jeg, men de er ikke rigtig piger, det er klart.
Efter 4 lange års ventetid er det jeg indtil videre har hørt noget skuffende – ellers også kræver det mere end almindelig tilvænning. Jeg håber, at det fulde album løfter sig over dette.
Men et fedt cover og en fed titel på albummet