Hele Morrissey’s sommertour i Europa er nu blevet aflyst. Officielt pga. ‘logistical circumstances beyond our control’, men hvad skal den røgslørs-formulering nu dække over?! At tourbussens højre forhjul er fladt, eller, at der er længere fra Berlin (15. juli) til København (17. juli) til svenske Rattvik (19. juli) end først antaget?! I England lægges aflysningen flere steder ud som en logisk følge af den enorme kritik, der er haglet ned over Morrissey de seneste otte måneder, hvor de få interviews og officielle meddelelser fra ham er kørt helt i racismegrøften. Til et punkt, hvor der eksempelvis var stablet et samtidigt stort arrangement mod racisme op i Manchester som modsvar til hans nu to nedlagte shows i hjembyen, ja, det er dertil virkeligheden er kommet. Den engelske musikjournalist John Robb har i forbindelse med den nye touraflysning skrevet dette åbne brev til sin gamle helt, som tegner det ukomfortable Moz-billede, mange af os desværre ser, præcist op. Så hvad gør Morrissey nu, spørges der tilsidst i det åbne brev. Meget svært at se, hvis Moz-tilhænger-modviljen mod hans nyfundne, selverklærede For Britain-kærlighed virkelig er blevet så omfattende, den ikke engang længere kan ignoreres af selv hans egen tour-karavane.
Billetlugen solgte Morrissey, og Ticketmaster stod for Johnny Marr i Vega, så jeg fik utilsigtet gendannet The Smiths, sorry. For min skyld kan Morrissey gå til fodboldkamp med Tommy Robinson, og gå hjem med en bule i panden eller andre steder, det gør ham ikke til en helt i min verden. Det gør hans mange fremragende sange og spændende personlig derimod.
At helte ofte svigter er jeg da klar til at bære over med, men en drejning mod den yderste højrefløj i England accepterer jeg helt sikkert ikke. Selv om ordet fred indgår i mit efternavn ville min harme over lignende udtalelser fra Carsten Lykke eller Jens Unmack få mig op mød det røde felt, og jeg er helt åbenlyst ikke den eneste.
OK, man kan sige meget dårligt om Morriseys udvikling, men det ville da være humor af stor format, hvis det er korrekt….
PS: Ind i mellem er store kunstnere nogle røvhuller på det personlige plan og langt ude politisk. Men deres kunst vil altid være større. Derfor skal man jo ikke stoppe med at høre The Smiths fra 1980érne eller omtale det her på bloggen. På samme måde som mange er store tilhængere af Hamsums roman Sult, selvom han senere blev nazist. Jeg læste som ung meget Hans Scherfig på trods af, at han var forbenet kommunist og ikke kunne se nogle fejl ved Sovjetunionen. Alligevel er Det forsømte forår, Idealister og Frydenholm fremragende bøger.
Jeg er bestemt også bekymret for om alt er vel angående Morrissey. Hvis rygterne om at han er set ved pølsevognen på Trianglen, med en t-shirt med Prins Henrik-motiv på er sande, kan han for min skyld godt beholde de 675 kr billetten til koncerten den 17 juli kostede. Dem har Ticketmaster nemlig ikke returneret endnu….
Hverken Naser Khader eller Karen Jespersen har nogensinde gjort den mindste forskel for noget eller nogen i min verden, så de kan gøre lige hvad de vil uden det rører mig. Med Morrissey er det lige omvendt. Man kan ikke bare sådan give sine tidligere helte frit løbepas. Men gid det var så nemt.
Jeg kan heller ikke forstå f.eks. Karen Jespersen eller Naser Khader (det har jeg aldrig kunnet), men dem skriver jeg ikke om. Jeg vil hellere skrive om nogen, jeg holder af.
Det har jeg. Fordi hans ‘udvikling’ virkelig gør ondt. Fordi jeg slet ikke rationelt forstår – eller kan anerkende – hvad der sker her. Men først og fremmest fordi den musik med The Smiths og de første ti år på egen hånd har betydet så meget. Så undskyld mig.
Det er på tide med et langt (måske permanent) moratorium for al omtale af den selvoptagede, racistiske idiot her på bloggen. Jeg har ikke tænkt mig at skrive om ham igen nogensinde.
Absolut enig i ovenstående beskrivelse af Morrissey. Hans provokationer og meninger, har i den grad taget en alt for uheldig drejning. Aflysningerne er virkelig løn som forskyldt, og glæden over at have oplevet en fantastisk, og ganske gratis, koncert med Love Shop på Ofelia Plads, opvejer faktisk skuffelsen over ikke at få lov til at hyle Morrissey ud af DR Koncerthuset.
Virkeligheden i Cirkus Morrissey er jo at han godt tør at provokere, dernæst annoncere koncerter, og så stikke halen mellem benene.