Nogle livepladers indspilningsdatoer og 33-års fødselsdage er lettere at huske end andres. Imperiet’s 2:a Augusti 1985 er bortset fra det ikke den mest vellykkede af slagsen, en noget ufokuseret rodebutik, det inkl. et par nytteløse covers af John Lennon og The Doors, som den er. Hvis man vil høre hvad Joakim Thåström’s Imperiet kunne live, så er de to vinylsider på dbl-albummet Live / Studio (indspillet på Sardines i Oslo d. 29-31. august i bandets opløsningsår 1988) et langt bedre og mere tilfredsstillende bud.
Beklager hvis jeg virker hård. Måske jeg bare prøver lidt for ivrigt IKKE altid at kaste superlativer efter Thåström. 😉 Men kender du den anden liveplade, jeg skriver om?! I mine ører er den klart bedre og mere skarp.
PS – Har aldrig været så vild med de to første af de tre sange du nævner, så det farver nok også bedømmelsen herfra.
Sjovt at læse dine hårde ord om Imperiets 2:a Augusti plade. I efteråret 1985 så jeg Imperiet for første gang, da svensk tv viste ANC-Galan fra Scandinavium i Göteborg (hvor Imperiet spillede Bellmans Märk hur vår skugga og Michael Wiehes Fred), og jeg var solgt! 2. Augusti 1985 var min første Imperiet plade, og teenageren HA spillede pladen non-stop i månedsvis.
Det er notorisk vanskeligt at være objektiv, når man hører ungdommens favoritplader. Og hørt i dag kan man sagtens indvende, at Cold Turkey og Roadhouse Blues var en meget skidt ide, og at Thåström med tiden er blevet en bedre sangskriver.
Men trods alt Jens, ”en ufokuseret rodebutik”? Jeg synes sgu stadig, at pladens tre første numre, Du ska va president, CC Cowboys og Guld och döda skogar, holder 100 pct. med en som altid supertændt Joachim Thåström og en ganske OK livelyd. Og Blå himlen blues på b-siden er nærmest magisk og majestætisk.
God weekend