Afghan Whigs genhørt

En af hovedårsagerne til Cincinnati, Ohio-bandet The Afghan Whigs i positionen som (hørt herfra) det mest interessante og tidsløse band, der kom ud af hele den amerikanske grunge-bølge i start-90’erne, skal vel findes i sangskriver/forsanger Greg Dulli’s musikalske baggrund, der ligger solidt i kærlighedssyg Tamla-Motown og sleazy 70’er-soul. Den musiks lidenskabsdrevne sangskrivertradition høstede i første omgang tre store TAW-albums, sat i spil af Dulli mod et eksplosivt rockbands støjende dynamik; gennembruddet Gentlemen (1993), konsolideringen Black Love (1996) og vel hovedværket 1965 (1998). Her har vi Dulli’s band i skarpeste topform i Montreal, Canada i ’98, jammende som intro på Stevie Wonder’s ‘Superstition’ inden bandets egen ‘Going To Town’ tænder afsted. Københavns Lille Vega blev iøvrigt besøgt på samme tour, en drøm af en vild aften…

Hvis du er kommet så langt i denne post som hertil, så ved du nu, hvor fremragende et liveband The Afghan Whigs var (og er). Her er et link til gratis downloads af koncerter fra hele Dulli’s karriere; fra The Afghan Whigs over Twilight Singers, Gutter Twins, samt Dulli solo og de nu gendannede Afghan Whigs. Der er nærmest uoverskueligt meget at vælge imellem, så lad mig her anbefale tre absolut vellydende verdensklasseshows at gå efter, alle med The Afghan Whigs fra deres guldalderperiode i slut-90’erne. Download og tjek disse tre her ud:

1997-11-27 – Howlin’ Wolf, New Oreleans, Louisiana

1998-11-04 – Bowery Ballroom, New York

1999-03-23 – KB, Malmö City

Enjoy!

Skriv et svar