En mester i rytme

Hvis du her nedenunder hører liveklippet med Damon Albarn’s The Good, The Bad & The Queen, så læg mærke til de skødesløst spankulerende, nærmest kommenterende trommebeats, der er en væsentlig del af identiteten i bandets lyd. De mange underdelingsregnskaber og små synkoperinger, der får musikkens kludetæppe til at fremstå så let og snublende nær. De kommer fra den nigerianske afrobeat-trommeslager Tony Allen, der i går gik bort, 79 år gammel. Et raffineret og fornemt musikalsk testamente den også tidligere rytmeholder for Fela Kuti efterlader sig, som bredt anerkendt mester på sit felt…

Skriv et svar