Tom Petty ville være blevet 72 år i dag. Har aldrig været tæt på ham og hans musik, men alligevel har han på afstand formået med års mellemrum pludselig at bjergtage med en sang så fuldendt, billedeskabende og californisk solbeskinnet, man kun kunne ærgre sig over ikke at være mere velbevandret i de mange Tom Petty-albums. Her sådan en indbydende roadmovie af en sang, denne fra Mojo (2010) hans næstsidste album sammen med The Heartbreakers. Pladen kom først på sommeren det år, og ‘The Trip To Pirates Cove’ blev en fast følgesvend hele vejen igennem…