Hørt herfra er Aladdin Sane ikke så helstøbt sammenhængende eller tilfredsstillende et værk som hverken sin epokegørende forgænger Ziggy Stardust (1972) eller efterfølgende Diamond Dogs (1974). Det forhindrer dog ikke AS i at være en fornemt givende samling sange, der både viser David Bowie’s hurtigt udviklende talent som mangefacetteret sangskriver, samt udstiller hans The Spiders‘ som den tids vel mest dynamiske rocknroll-band. Aladdin Sane udkom i dag for 50 år siden, her albummets uforligneligt fine slutnummer, så stærkt sat i scene af Mike Garson’s rullende klaver-arrangement…