Til punk/postpunkfestivals i start-80’erne lød overraskende mange deltager-bands som den lokale supporter-afdeling af Public Image Limited. Ikke fordi John Lydon’s band var det altoverskyggende eller mest populære i de kredse, nej, klart snarere fordi kompromisløse PIL’s atonale anti-rock var langt den nemmeste i postpunk-landskabet at genskabe som nogenlunde holdbar illusion, når de musikalske evner hos det udøvende band ofte kunne ligge i en meget lille lomme i den nær-obligatoriske sorte læderjakke. Et andet centralt navn mange gerne tog retning fra var Joy Division. Men det var musikalsk langt mere krævende, da de også fungerede konventionelt stærkt som tight rockband. Factory Records bar deres del af dette efterslæb af kulturarven fra Ian Curtis & co. Nogle bands var helt igennem håbløse, mens andre på ialfald den korte bane lykkedes skabe noget værdifuldt. Ja, blinde høner kan også finde korn. Her er det således Section 25 fra Blackpool, hvis første single ‘Girls Don’t Count’ endda blev produceret af Ian Curtis og JD-manager Rob Gretton. Følgende nummer er dog fra Always Now, bandets af Martin Hannett – ja, ham igen! – producerede debutalbum, der udkom i september 1981. Ovenpå Ian Curtis’ død i foråret stod dette stykke, langsomt voksende, JD-informerede musik ret mægtigt i sin tid. Og det gør det vel sådan set stadig…