Var Michael Jackson vild med Britpop back in the day? Næppe. Og da specielt ikke efter Jarvis Cocker invaderede hans Brit Awards-optræden i 1996. Pulp-forsangeren var alt andet end imponeret af Mr. Jackson’s selviscenesættelse som frelsende Messias under aftenens show og ville derfor giv sit besyv med – det lykkedes over al forventning.
Jarvis blev anholdt, afhørt og løsladt. Pressen gik amok. Pulp’s pladesalg eksploderede i berømmelsen. Selv Oasis’ Noel Gallagher følte efterfølgende trang til at hylde aktionen med følgende udtalese: “Jarvis Cocker is a star and he should be given an MBE. For Michael Jackson to come over to this country after what’s all gone on – and I think we all know what I’m talking about here – to dress in a white robe, right, thinking he’s the Messiah – I mean who does he think he is? Me?”
Hi hi, husker tydeligt dette klip. Tror faktsik jeg har det på VHS et sted… Det var dengang man (eller jeg…) sad foran MTV hele dagen, for at kunne optage, hvis nu der kom en god video!
Men ja, MJ , sov trygt – og det kan alle små børn så også nu.
Bestsellers på amazon.com
http://www.amazon.com/gp/bestsellers/music/ref=sv_m_3
@Jens: Narh, det vil jeg nu ikke prale af. 🙂 I hvert fald ikke mere end hvad man nu læser i aviserne i frokostpausen, men det er også mere end nok til at efterlade det før skitserede indtryk. 😉 Jeg mener egentlig ikke at Jackson senior kan frikendes for et ansvar for MJ’s skæbne, men overvejer blot, om mon ikke berømmelse på det plan er mentalt skadeligt for alle, uagtet hvem man er og hvilken alder man har. 😉
@ Pastor: Jeg postede Jarvis’ happening, fordi den nogenlunde udtrykker min egen holdning omkring MJ de seneste 15-20 år. Den violinspillende dødsindustri skriver de rigtige nekrologer så mange andre steder.
@ Boklund: Du ved mere om MJ end jeg. Det er dog mit indtryk, at faren kørte det popcirkus med sine drenge mere end bare almindeligt hårdt, samt at MJ derfor siden bitterligt savnede den barndom han aldrig havde haft. Hvilket på sin vis måske forklarer Neverland-tivoliet og de bizarre tætte voksen-‘venskaber’ med pre-teenagere.
Spørgsmålet er, om ødelæggelsen ikke er fortsat langt ind i Jacksons voksenliv. Jackson fik jo først for alvor megastjernestatus da han lavede “Thriller”. “Off The Wall” og Jackson 5-cirkuset havde gjort ham stor i USA, men ikke i en grad der tilnærmelsesvist nærmede sig den status han fik efter “Thriller”. Og pludselig ville alle have et stykke af kagen Michael Jackson. Advokater, managere, pladeselskaber, fusentaster og enlige mødre – alle ville være en del af den forretning Jackson udgjorde. Og det har Jackson slet, slet ikke kunne håndtere mentalt, hvad hans mærkværdige opførsel udenfor scenen gennem årene har båret vidnesbyrd om. At være den kraftigst lysende stjerne på poppens firmament har sin pris, og spørgsmålet er, om det var gået meget anderledes hvis han ikke havde været barnestjerne – se f.eks. på Britney Spears. Når man så samtidig tænker på, at han efterhånden har været fysisk syg i en længere årrække (eller i al fald har han set sådan ud), er der nok ikke så meget at sige til, at hans krop ikke kunne holde til endnu en moonwalk.
Dengang i de sortklædte teenageår var Jackson og “Thriller” et af de pop-acts undertegnede måtte overgive sig til. Jeg kunne godt lide den skive, mens at jeg syntes af “Bad” og det der kom efter var noget rutinepræget. Desværre var det ikke den Jackson jeg så for mit indre blik da jeg hørte nyheden, men i stedet så jeg en freak, med forkert hudfarve, slør og underligheder. Jeg må indrømme, at jeg har haft ondt af manden længe, og på sin vis synes jeg at det er godt at han har fået fred, selvom at knap 51 år jo ingen alder er.
Jeg er enig i at Michael Jacksons liv var tragisk og i at Jarvis Cockers spontane (?) happening var rammende. Men netop den hændelse var nu ikke det første, jeg ville nævne ved Michael Jacksons død. Elvis (Michael Jacksons svigerfar) lavede også en del ting, der kunne blive og blev latterliggjort, men det var ikke dem, de første reaktioner dvælede ved dengang i 1977,
Positivt? Synes ikke der er meget positivt at sige om MJ-tragedien, udover selvfølgelig, det er helt igennem trist og forkert han skulle ødelægges sådan fra helt lille. Barnestjerner burde hermed forbydes ved beskyttende lov. Ikke at hans egen dubiøse far ikke muligvis kunne ha’ gjort skaden på egen hånd, men MJ havde ialfald så haft større chance for at komme halvskindet igennem. Det skete ikke. En usundt ambitiøs familie.
Når det så er sagt, er det da netop en opløftende menneskelig happening af Jarvis her ovenfor!
Jeg er enig. Det er en underlig nekrolog over Michael Jackson, uanset hvad vi ellers måtte synes om ham.
Måske noget mere positivt havde været på sin plads?