Købte ‘The River’ på single i foråret 1980 og ville næsten ønske man efter så mange år kunne ryste den af sig, for sangen rammer jo i sin ligefremme, romantiske men disillusionerede og næsten modigt banale historiefortælling rent hver eneste gang. Her i en blitz-ny optagelse fra i går aftes på Glastobury-festivalen, hvor Springsteen & co. genoptog Europa-sommertouren efter et par ugers pause. Aftenens set startede iøvrigt med Joe Strummer’s ‘Coma Girl’, og havde undervejs gæsteoptræden af Brian Fallon, The Gaslight Anthem-forsangeren, der var med på ‘No Surrender’, endnu en Springsteen-sang, det er svært ikke at blive løbet over ende af. Men det bliver en anden dag. Her nogle af de præcise ord fra henimod alutningen af  ‘The River’, da regnskabet gøres op – evigt ejes kun det tabte:

…Now all them things that seemed so important
Well mister, they vanished right into the air
Now I just act like I don’t remember, Mary acts like she don’t care
But I remember us riding in my brothers car
Her body tan and wet down at the reservoir
At night on them banks I’d lie awake
And pull her close just to feel each breath she’d take
Now those memories come back to haunt me, they haunt me like a curse
Is a dream a lie if it don’t come true
Or is it something worse that sends me
Down to the river, though I know the river is dry
Down to the river, my baby and I
Oh, down to the river we ride…