Ikke kun for mænd

gossipshepherdsbush

Utroligt, men sandt – også i vore dage udgives der musik.

Jeg fangede først Standing In The Way Of Control for sent til at få albummet med på top 10-listen for 2006. Nu er jeg blevet mere opmærksom på The Gossip, der netop har udsendt opfølgeren, Music For Men. På forgængeren var det Guy Picciotto, som nogle af os husker fra Fugazi (får vi mon nogensinde dem at se igen?), der producerede. Denne gang er selveste Rick Rubin producer. Vokalist Beth Ditto er heller ikke denne gang til at komme uden om. Hvis ikke denne udgivelse ryster nogle hits af sig, vil det undre mig meget – den dansable blanding af soul og rock er tidløs, men oppe i tiden, og melodimaterialet er stærkere end sidst.

The Guardian har en artikel om Beth Ditto, der formodentlig vejer tre-fire gange så meget som sine jævnaldrende kolleger Amy Winehouse og Duffy tilsammen; nogen er bekymret over at folk måske vil være mindre tilbøjelige til at passe på vægten, når de kan se at fede mennesker kan få succes. Hertil har jeg kun at sige: På min nylige tur til Storbritannien så jeg ikke helt få mennesker af Beth Ditto-omfang, og det kan vel næppe være hendes skyld det hele.

14 tanker om “Ikke kun for mænd”

  1. 63 er nu temmelig lavt på et site hvor den aktuelle bundskraber p.t. står på 43. Jeg ved ikke, hvorfor de engelsksprogede anmeldere har så svært ved virkelig at gennemhegle, men under 75 er i virkeligheden en noget lunken modtagelse…

    Sammenlign med filmafdelingen på Metacritic. De er virkelig nådesløse 🙂

  2. Pete1970, jo, måske ligegyldigt, men alligevel også lidt interessant, på den vejledende måde.

    Den nye Conor Oberst-plade ER iøvrigt ikke til mere end 67, hvis overhovedet…

    Gossip kender jeg selv kun fra freakbillederne i musikpressen.

  3. Er det ikke dybest set flintrende ligegyldigt hvad anmelderne synes? Jeg har eksemplevis MANGE plader stående, som JEG holder af, men som anmelderne var forbeholdende overfor….

    Oh, and by the way – Beth Ditto og co siger mig ikke en rygende fis!

  4. Conor Oberst fik 67 på Metacritic. Skal vi også til at synes dårligt om hans album nu?

  5. Det der Beyonce Spears argument er sgu for tyndt, der er sgutte nogensinde nogen, der har påstået, at de sælger deres musik på musikken.

  6. Jeg kan nu godt følge Martin her. Hele den her “Hvor er hun tapper!”- og “Sikke et modeikon!”-kurs, som NME har ført an i, virker på mig i bedste fald temmelig patroniserende. Og musikken… er ikke rigtig noget for denne mand.

  7. Nej, det er til at blive forarget over. Hvorfor kan hun ikke gøre som sine jævnaldrende – Britney Spears og Beyonce, der i høj grad er blevet stjerner takket væres deres store musikalske talenter og altid tækkelige påklædning.

  8. Hvad siger du, Pastor? Anmeldelserne fra England er ikke særligt positve overfor den nye plade…

  9. Jeg kan med The Gossip slet ikke sætte mig udover, hvor pissekalkuleret det hele virker. Man ville aldrig acceptere denne slåen på udseende fra en normalvægtig person, men Beth Ditto har fået ikonstatus, misforstået politisk korrekthed har en field day, og omtalen er sikret uden at musikken har gjort noget, der gør at den fortjener omtale i de mængder. So-so musik solgt på en historie, hvor håndtaget sidder på siden af forsangeren.

  10. (The) Gossip om sig selv på MySpace:

    GOSSIP has been a band for 10 years. We have just finished our fourth long player. We called it ‘Music for Men’. Rick Rubin stroked his beard and smiled while we played drums. We were in Malibu for quite a while. We couldn’t find any donuts there. We camped out in Bob Dylans old tour bus and wondered why we don’t like Bob Dylan that much, actually. We hope you hear you hear our new record and decide to start a band. Get a job, save up and buy a guitar or drum machine, start a band and practice in yr basement/garage. Start yr own cassette tape label and put out yr friends tapes. We grew down in Arkansas, now we live in Doom Town (a.k.a. Portland). It storms there sometimes and unlike Malibu it is a great town for donuts. Perfection is not real. That is all.

    😀

Skriv et svar