Dansende heste fylder år

I min verden er den noget af det mest fine nogensinde fra Echo & the Bunnymen. Taler om singlen ‘Bring On The Dancing Horses’, der blev udsendt på Korova dags dato i 1985, et sted mellem det forrige års helt anderledes organiske Ocean Rain og den selvbetitlede grå svanesang af et anæmisk album, der skulle udkomme i 1987. Så ‘Bring On The Dancing Horses’ er helt sin egen i ord, tone og temperament, usædvanligt bygget på en bund af keyboard-sequencede guitartoner og sendt afsted med en majestætisk melodi af en anden verden. Sang McCulloch nogensinde bedre, mere indsigtsfuldt og universelt givende end her?

Skriv et svar