En lille quiz

Hvem skrev nedenstående? Og hvad er XXX’s rigtige navn?

Fantasiforladt fidus-rock

Det musikalske svar på denne verdens mest fantasiforladte og mindst udfordrende ni-til-fire job hedder XXX, fem granvoksne mænd, der over 13 albums på lige så mange år ikke har taget en ærlig chance eller er fremkommet med skyggen af en original ide. I stedet genbruges i det uendelige U.S.-rockens mest nedslidte klicheer tilsat en lind strøm af rungende tomme tekster. Summen er det mest deprimerende boogie-muzak, man kan komme i nærheden af på den del af den danske scene, hvor man åh så gerne ville være født i i det der hersens USA. At gruppen så har lemmingetække nok til at sælge vognlæs af deres patetiske udgivelser, gør dem til hvad? (Svar: DK’s svar på Status Quo.)
Musikerne er kompetente, jo vist; de har såmænd været så længe i faget, at de har en nedslående forudsigelig standardløsning på hver en problemstilling. Hvad XXX til gengæld ikke formår, er, at skrive substantielle sange, lave fantasifulde arrangementer eller spille med noget, der bare minder om gnist. Var de håndværkere, ville vi med glæde bede dem fikse taget på vort hus, men da de nu engang er musikere, vil vi mindeligt bede til, at de ikke oftere forvilder sig ind i vort cd-drev med deres frastødende fidus-rock.

9 tanker om “En lille quiz”

  1. – og så laver jeg selvfølgelig selv en fejl. Jeg mente naturligvis “You’re giving me lifetime guarantees”?

  2. Jeg tror faktisk, at jeg har fundet ud af, hvorfor anmelderne og vi andre ikke rigtig forstår Big Fat Snake. Det skyldes simpelthen, at deres tekster er så fulde af sproglige stave- og grammatikfejl, at de får Rasmus Nøhr til at ligne en vinder af Nobel-prisen i litteratur.

    Prøv lige engang at se her:
    http://www.bigfatsnake.com/2006/pages/tekster.html

    I Another Lover hedder det f.eks. “Your giving me a lifetime garanties” – hele tre fejl i samme sætning – mon de mener “You’re giving me lifetimes guarantees”?

    Og i Kvickly-hittet Bonsior Madame (ja, det hedder den faktisk), staver de konsekvent Bonsoir forkert gennem hele sangen – måske de i virkeligheden mener Bonjour?

    Og så er der selvfølgelig klassikeren Figth For You Love – den måske mest pinlige tekst i rockhistorien …

    Er der nogen der kan finde en tekst uden fejl?

  3. off topic, har opdaget det er fuldmåne. Sjovt jeg har kunnet mærke noget anderledes i aften men vidste ikke hvad det var. så kiggede jeg ud af vinduet.
    Jeg bliver altid rastløs, mister tidsfornemmelse og kan ALDRIG SOVE når det er fuldmåne.
    og jeg elsker det. mærkeligt ikk? den slags fascinerer mig et eller andet sted. at månen kan have den effekt på folk..

    Måske jeg skulle downloade noget Big Fat Snake og kede mig i søvn………. muligt det ville hjælpe 🙂

  4. Rigtigt gættet – og dog. Det er en anmeldelse fra november 2004 af et album med Big Fat Snake (More Fire for eventuelle fans af fantasiforladt fidus-rock), men anmelderen er Klaus Lynggaard.

  5. ja ved ikke om det er queitsch eller hvem det er, men godt skrevet er det, og tror ligesom resten af folket her det er Den Afdankede Fede Slange vi snakker om.

  6. det må være big fat snake, men det er næppe anmeldt af treo da der er for mange svære ord. Måske queitsch?

Skriv et svar