Efter ‘the big music’-mægtige This is the Sea (1985) gav Mike Scott og The Waterboys sig god tid med de øjensynligt endeløse sessions til opfølgeren, hvor både bandets fascination af keltisk folkemusik og den amerikanske tradition blev forfulgt ud i alle kroge. Langt senere udkom et boxset med hele 121 sange fra de to års optagelser, hvilket kun viser det enorme forarbejde til det enkelte album på 13 sange, der udkom dags dato i 1988. Fisherman’s Blues er det spændende brydningsalbum, hvor The Waterboys står i grænselandet mellem en Bunnymen/U2-storladen rockmusik, som havde båret de tre første albums, og så den irsk-smagende folkemusik, der skulle tage helt over på Room to Roam to år senere. Her er albummets klassikerlydende åbningssang og titelnummer, der bringer det bedste fra begge de to verdener…
Men Mike Scott’s første band Another Pretty Face, der lød slet ikke ulig tidlige The Waterboys på to af deres fire singler, havde Edinburgh som deres hjemby.
Dét album blev jeg meget betaget af, da det udkom. For mig er det uløseligt forbundet med mine år i Edinburgh fra 1988 til 1991. Jeg vil høre det igen!
Interessant nok er der en sang på Fisherman’s Blues, der hedder “World Party” og er skrevet sammen med Karl Wallinger. Men Wallinger havde forladt The Waterboys på det tidspunkt og spiller ikke med på netop den sang, der bærer navnet på hans eget band!
Mike Scott er i øvrigt født og opvokset i Edinburgh. The Waterboys blev dog til i England.