Never mind FCK’s falden på halen mod de cypriotiske mestre fra Apoel i går aftes. Samme tid et andet sted, i et straffesparksfelt på The Emirates i Nordlondon, smed Arsenal’s Eduardo sig mod græsset, netop som Celtic’s keeper ellers klart havde undgået at ramme ham i tæt kamp om bolden. En narret dommer fløjtede uden tøven straffe, for så overbevisende fremstod Eduardo’s uprovokerede fald. Arsenalspilleren kunne kort efter selv score fra ellevemeterpletten og derved begrave ethvert realistisk Celtic-håb om at indhente det mål, man var bagud efter første kamp i Glasgow.
I dag ønsker SFA’s formand Gordon Smith efterfølgende, UEFA skal give den så kreative Eduardo nogle spilledages tvungen tænkepause for at have bragt spillet i moralsk uføre. Og efter de seneste års klare optrapning af snyd, fusk og uærlighed på banerne, tænk herhjemme f.eks. bare AGF’s Peter Graulund som aktivt eksempel, har han en pointe. En dommer vil sjældent kunne klare skærerne i kampens hektik, når han konstant står overfor spillere der prøver at forlede ham.
Arsene Wenger forsvarede i aftes sin mand så godt han kunne: “I do not want a penalty which is not a penalty, but I do not go as far as to say Eduardo dived.” Nej, selvfølgelig. skurkene er jo altid dem på det andet hold. Wenger skal herefter være taknemmelig for en vis Cristiano Ronaldo ikke længere er med og kan give ham kontant karma-afregning den anden vej, når Arsenal lørdag eftermiddag besøger Manchester United. Et hurtigt prof-stunt på rette sted, mere skal der heller ikke til for at kæntre den fodboldkamp.
Husk Champions League-lodtrækning 17.45 i aften.

I øvrigt er det absurd, at UEFA nu har tiltalt Eduardo, og at der skal tales om to dages karantæne. Det er ffs en forseelse, der giver gult kort! Det giver ikke skyggen af mening at tale om karantæne.
Det er vist Arsenal, der fik den pulje, der stod “Reserved for Sir A. Ferguson” på med store bogstaver 😉
http://www.caricatures-ireland.com/blog/wp-content/uploads/2008/05/arsene-wenger.jpg
Ingen tuden over de unævnelige længere henne af motorvejen. En beskeden, optimisme er der i stedet over den pulje Liverpool er endt i. Mon Liverpool kan klare en favoritrolle?
Spændende at se hvor lang tid der går før der tudes over hvor let Man U får det i CL.
Kl. er 18.51 på mit ur…
Giver fordævet smag i munden uanset hvem der smider sig uden den mindste kontakt.
Lad os her fremhæve Robbie Fowler, der mod netop Arsenal i 1997 overbevidste dommeren, der ellers netop havde tildelt ham og Liverpool et gratis straffespark, om at målmand Seeman IKKE havde rørt ham…
Havde han set med, ville Eduardo vel have fundet den handling håbløst ubegavet.
Steven “MBE” Gerrards momentvise, falden på halen, er ej heller noget der får det store smil frem hos undertegnet.
Især ikke når der i hans…suk…biografi, er flere linjer dedikeret til at fortælle, hvor meget kære Steven foragter denne del af spillet.
Men skurkene ER jo altid dem på den anden side… ikke, Stevie? 😉
I den forbindelse er jeg sikker på, at Tony Hibbert bare gled i noget mod Burnley.
Arsene Wenger trådte videre ud i spinatbedet ved at antyde, at Eduardo´s hovedspring skyldtes frygt for ikke at få en ny, alvorlig skade:
“I don’t think he would have complained if the penalty was not given but did he want to get out of the way of the keeper?”
Helt sikkert, Arsene. Helt sikkert! Og Drogba, Robben og C. Ronaldo en hædersmænd med momentvis nedsat balanceevne.
Ja, man forstår Boric’s efterfølgende ophidselse. Det var en Bodil Kjer værdigt.
Så er det derfor Reina, aldrig tager dem længere, for på Anfield er det kun ni! 😉 Tak, jeg måler op igen.
Hmmm jeg mener nu at vide, at straffespark udføres med 11 meters afstand, Jens….