Heksejagt på Emirates?

eduardo_wenger_1471258d

Før der faldt UEFA-malurt ned i syndens glædesbæger.

Never mind Brøndbys falden på halen mod ellers formsvage Hertha BSC i Prenzlauerberg i går aftes. For den omdiskuterede sag fra i tirsdags, med Eduardo’s filmede straffe mod Celtic, for nu en officiel fortsættelse, vi lige må tage her. Efter meget diskussion og kritik, ikke mindst i de engelske aviser, der har en hård indstilling til brud af såkaldt gamesmanship, har fodboldmoralens selvbestaltede vogtere UEFA i dag lagt an til en decideret disciplinærsag, der åbner 1. september.

I Arsenal er Arsene Wenger alt andet end imponeret af den aktion og udtaler her til eftermiddag følgende: “I find it a complete disgrace and unacceptable. We won’t accept the way we have been treated in this case for two reasons. I believe that you can debate whether it was a penalty or not. For me it’s a witch-hunt that we see and not an objective judgment of a case. This charge implies there was intent and a desire to cheat the referee. Having watched the pictures again there was nothing conclusive. It singles out a player in Europe to be a cheat and that is not acceptable. UEFA has taken action that is not defendable.”

Wenger må finde sig på meget dybt vand, når han påstår Eduardo’s handling ikke egentydigt viser hensigt om bevidst at snyde dommeren. Til gengæld er der anderledes bund i hans kritik af UEFA, der normalt ser gennem fingre med så uendelig meget, for så indimellem – gerne i åbningskampe ved store turneringer – at skulle statuere strenge enkelteksempler ifølge det så forlorne FIFA Fair Play®-brand.

Guderne ved der er mange andre end Eduardo som snyder for livet på en fodboldbane, men slipper ganske ustraffet for det, minus det enkelte gule korts ligegyldighed eller ej. Hvis Arsenalspileren nu får sine to spilledages karantæne for en forseelse, der ellers ifølge reglerne normalt kun takseres til advarsel, forekommer det hovedrystende bizart, at alle de andre syndere, f.eks. Chelsea’s Drogba, hvis hele spil er baseret på at fucke dommerens dømmekraft op til egen blå fordel, ikke også slås ned på. Det er jo ikke fordi der nuomdage, med tocifret antal kameraer på enhver topmatch, mangler bevismateriale.

Drogba afsoner godtnok lige nu en længere europæisk karantæne, men den skyldes hans dårlige opførsel lige efter en højprofileret kamp var slut og tabt. Det ville være sundt for spillet som for tilliden til dets officielle organisation, om de samme regler og retningslinier galdt samtlige spillere, alle hold, store som små, og ikke kun disse noget tilfældigt presseophøjede sagers topskurke, som altså nu her UEFA-heksen Eduardo.

Her weekendens to nordengelske hovedretter:

Bolton – Liverpool, lørdag, kl. 16.00, Canal+/downthelocal
Manchester United – Arsenal, lørdag, kl. 18.15, Canal+/downthelocal


5 tanker om “Heksejagt på Emirates?”

  1. You say it, i mean it.

    p.s. Noel Gallagher, (det er ham der holder med Manchester) har forladt Noel Gallagher-band, (tror NME kalder dem Oasis) efter er slagsmål med hans retarderet lillebror, der smadrede hans guitar. Så er der heller ikke mere at komme efter, men måske solopladen bliver god

  2. Det her er en mærkelig sag.

    At jeg som Chelsea-fan ønsker at enhver tænkelig karantæne, der kan ramme Arsenal bør gøre det, er en ting.

    Tager jeg de fanatiske farvet briller af. Jamen det er jo en latterlig undersøgelse.

    Dommeren bedømte kendelsen til straffe. Ifølge reglerne mener jeg, at det betyder at kendelsen står ved magt, og dommeren bare må æde sin stolthed og indrømme han lavede en fejl efterfølgende.
    Fordi hvis dette er tilfældet at han rent faktisk får en bøde/karantæne for film, så bør en vis C.Ronaldo vel også tages til undersøgelse??

  3. Vise ord, Jens!

    Iø er det så ikke værd, at genbruge dine dejlige ord og skrive en sang, der hedder “Syndens glædesbæger” (og som ikke nødvendigvis handler om film i straffesparksfelter)? 😉

Skriv et svar