Sensommeren har budt på nye udgivelser fra en mindre håndfuld af de britiske navne, der tog depechen og løb toneangivende afsted men den da 1980’erne begyndte. Aktuelle singler fra U2, Echo and the Bunnymen, Simple Minds og Soft Cell har uden intention nu det tilfælles, at den kommunikation af følelser og idéer der engang flød så ubesværet fra skaberne af dem synes visnet, afløst af en nøgtern men ultimativt frugtesløs søgen efter magien og det strejf af instinktiv nødvendighed der skabte den. Her er det Soft Cell, hvis ene halvdel Dave Ball gik bort lige efter færdiggørelsen af bandets nye og derfor nu sidste plade. Danceteria er et konceptalbum, som kigger tilbage på Leeds-duoens tid i New York City, hvor Dave og Marc Almond indspillede og mixede på de tre første Soft Cell-albums, havde sene klubnætter og generelt levede den kemiske drøm om vild hedonisme helt ud og igennem.
Marc Almond om albummet og denne single:
“Danceteria is a love letter to New York in the early 80s. The time we spent in New York – where we recorded our first 3 albums – shaped us both as artists and people. To celebrate this period is a fitting farewell to Dave Ball and the final Soft Cell studio album. ‘The Space Inside’ transports us back to the queer leather bars and sex clubs of Manhattan’s Meatpacking District in the early 80s, where the city’s night owls find themselves “searching for redemption in the night’s decay”…