Måtte efter posten herunder lige tilbage til Feline (1983). Desværre stod den ikke helt så stærkt som håbet. Kommer fornemt opbyggende afsted med ‘Midnight Summer Dream’, hvis varme synth-lyd og forløsende harmonier er tættere på den samtidige tidshjørnesten New Gold Dream (81-82-83-84) end klassisk Stranglers (hvad det så end er), men resten af side 1 er en skuffelse, numrene simpelthen ikke af høj nok melodisk klasse. At ide 2 spiller anderledes fornemt med sin kontrollerede elektroniske pop redder desværre ikke albummet som sådan fra denne lørdag at lyde for slingrende i kvalitet. Her en af de personlige favoritter fra bagsiden, Hugh Cornwell synger for på en af vejene til Rom…