Efter læsning af et par dødnegative anmeldelser fra England vedrørende The Fountain, Echo & The Bunnymen’s nye longplayer, er det ikke uden stor overraskelse, vi nu ved selvhør konstaterer, der tværtom måske er tale om den bedste Bunnymen-udgivelse siden Ocean Rain berigede verden for 25 år siden.
Nej, der er ingen nye tricks under nogen sol, ikke skyggen af cutting edge over de regelrette sange på The Fountain. Men til gengæld er Ian McCulloch vågnet op af den verdensfjerne autopilot-søvn, han har sunget ud fra alt for længe, og investerer nu sig selv, så man næsten helt glemmer de senere plader, hvor skuffelsen over tabt skarphed har været fast gæst.
Læg dertil melodimateriale der lever sit eget blåtonede liv ovenpå et let beat, og stikket kommer i hus. Ikke et album for alle, og da slet ikke de der går utålmodige efter nye landvindinger på rockfronten, men hvem der engang faldt for og fløj så højt med The Bunnymen, bør unde sig selv den store glæde af Ian McCulloch’s overraskende genopstandelse fra de døde.
Hov…hyldest på vej til Jeffrey lee
http://www.gaffa.dk/nyhed/35201
Vil nu godt lige hejse flaget for en plade som What are going to do with your life? der er smuk som en i helvede.
Også seneste siberia er fremragende, men kan godt høre at der er skruet op for tempo og guitar på den forløbende single.
Sidder forresten og lytter på et anmeldereksemplar af R.E.M. Live at olympia in Dublin 39 songs. To numre inde i albummet, kan jeg da godt love at den er overordentlig meget bedre end det forige live album
“But some of the songs like ‘All In Your Mind’ were shite. ‘New Direction’ should have been ‘No Direction’. It was all samples and soddin’ synthesizers”.
Mac om 1987-albummet 🙂
Absolut. Udover de få fine men for sterilt producerede sange som ‘The Game’, ‘Lips Like Sugar’, ‘All My Life’ og måske ‘Bedbugs & Ballyhoo’ (der findes i en langt bedre originalversion bag på ‘Bring On The Dancing Horses’-singlen) byder den plade IMHO ikke på andet end et disillusioneret band tabt for mål og mening.
Mener du virkelig at dette album er bedre end Echo and The Bunnymen, der efterfulgte Ocean Rain og var det sidste album, Pete de Freitas nåede at være med på?