Om Vejen hjem fra rocknroll

Jens og Pastoren tog en lille snak om Vejen hjem fra rocknroll.

Pastoren: Sangskrivningsprocessen var meget anderledes denne gang. Hvordan var det pludselig selv at skulle gøre sangene færdige?

Jens: Det var helt fint. I LS er jeg jo også for det meste kommet med en masse sangdemoer, men det at jeg her selv var sidste bagstopper før Nørlund og bandet fik sangene serveret gjorde mig nok lidt mere selvkritisk.

Pastoren: Hvorfor endte I med at indspille albummet i Berlin?

Jens: Fordi vi var en masse nye mennesker der skulle lære hinanden at kende. Og fordi arbejdsformen ville blive langt mere intensiv, målrettet og koncentreret, hvis vi fik hjembyens vaner og distraktioner på afstand. Derudover er Berlin jo i sig selv selvklart en fantastisk inspirerende by. Nørlund og jeg var enige om at vi også skulle lave en levende urban plade, så Berlin var et logisk valg. Vi prøvede først forgæves at booke tid i Hansa-studiet, som mange nok har hørt om i forbindelse med legendariske David Bowie-, Iggy Pop- og Depeche Mode-indspilninger, så i stedet fandt vi frem til Tritonus Tonstudio, et studie hvor både Einstürzende Neubauten og Nick Cave har været, og bookede os ind der. Så vi boede, arbejdede og holdft fri i bydelen Kreuzberg, hvis spændende liv absolut ikke hæmmede vores indspilninger.
Apropos Bowie, så hørte vi meget “Diamond Dogs” mellem indspilningerne nede i Tritonus. Det var den og så nok også Interpol’s “Antics” der var reference-soundtracket til hvordan gode plader også kunne lyde:-)

Pastoren: Hvem synger med på “La la Hollywood”? Det lyder som om I havde det sjovt!

Jens: Jamen, hele idéen med den her plade var også, at den ville blive bedst hvis vi havde det sjovt med at lave den . Korene på Hollywood blev indsunget en sen kold januar-aften i Tritonus. Hele bandet synger, det vil sige Mikkel Damgaard, Rune Kjeldsen, Jakob H, Nikolaj Munch, Nørlund og jeg selv. Det er skam også os der laver de funky handclaps.

Pastoren: I Love Shop har I normalt lavet præcis det antal sange, der er endt på albummet. På dit soloalbum har det været anderledes. Hvor mange sange endte med at blive kasseret?

Jens: Jeg mener, jeg præsenterede Nørlund for 18 sange. Vil nu ikke sige at alle de andre er kasseret. En 3-4 stykker af dem er faktisk slet ikke dårlige – der er bl.a. et ret heldigt instrumentalnummer. Men der var kun én sang vi fik indspillet dernede – Radioland – som ikke blev gjort færdig og kom med på albummet.

Pastoren: “Joyride” lyder (i mine ører) inspireret af Bruce Springsteen, nærmere bestemt af stemningerne fra hans “Nebraska”-album…

Jens: Okay, det må stå for din regning. Jeg selv synes Nebraska er en stor plade, men jeg tror min egen association mere går i retning af Elliot Smith. Den måde sangens akkorder udvikler sig på høres en del i hans sange. Elliot Smith’s sidste plade “From A Basement On The Hill” kan varmt anbefales, sammen med hans måske allerbedste “Either/Or”!

Pastoren: “Født på en søndag” har nogle meget Bob-agtige fraseringer (Dylan i Dollerup…) Hvis idé var det?

Jens: Det var ikke nogens idé som sådan, det skete bare. Sangen lå først ret dybt for min stemme, og vi syntes der manglede noget energi, så vi transponerede derfor hele sangen nogle toner op, hvilket gav et helt andet og mere dynamisk udtryk. At det så måske nu lød beslægtet med Bob Dylan var ikke noget vi brugte tid på at bekymre os om – hvorfor skulle vi da også det!?!

Skriv et svar

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.