Pastoren har snakket med Jens og Mikkel om Skandinavisk Lyst.

Mit indtryk denne gang er af et album, der både har guitarbaserede numre, der ville kunne passe ind på f.eks. “Aftenland Express”, og nogle mere eller mindre elektroniske numre, der leder tankerne hen på “Det løse liv” (minus lagkageproduktionen). Hvis I skulle give en kort karakteristik af “Skandinavisk lyst”, hvad ville I da sige?

Jens: Jeg vil sige det er en fuldbolds Love Shop-plade, med alt hvad det indebærer af stilskiftsvariation undervejs. Jeg hører selv intet af mine soloting i det, hvilket vel ikke er så underligt da Skandinavisk Lyst er tænkt, følt, skrevet, spillet og produceret som en Love Shop-plade.

Mikkel: Jeg har svært ved at høre referencer til Aftenland Express for at være helt ærligt. Det skulle da lige være albummets sidste sang “Bliv ikke væk for længe”, hvor man tydeligt kan høre, at Unmacks akustiske demooplæg er intakt. For mig har Skandinavisk Lyst en del referencer til “ældre” Love Shop plader og viser samtidigt en ny side af bandet som en ny LS-plade skal gøre.

Da “Frelsens Hær” blev til, ved jeg at The National var en inspirationskilde, i hvert fald rent produktionsmæssigt. Gør der sig noget lignende gældende denne gang?

Jens: Det er rigtigt at The National’s High Violet brændte igennem sine steder på Frelsens Hær, men der var også mange andre inspirationskilder. Denne gang er der ikke blevet talt så meget om andres lyd eller musik. Mikkel og jeg har mere taget udgangspunkt i os selv, i at holde os friske og ikke lyde som Love Shop på autopilot. Når først sangene tager form, vil de jo også tit noget selv af egen vilje.

Mikkel: Fokus har helt klart været at gøre hvad der var bedst for sangene, mere end at prøve at ramme en lyd/tone fra et andet album. Denne gang havde vi også Frelsens Hær som udgangspunkt; vi havde ikke behov for at finde andre fælles lydidealer.

Hvorfor er det vigtigt at videreføre navnet Love Shop? De fleste ved efterhånden, at forsangeren i Love Shop og Jens Unmack er samme person.

Jens: Det er enormt vigtigt. For uanset om det kun er mig på bandbilledet eller ej, er Jens U-musik og Love Shop to vidt forskellige ting. Er meget glad for de tre soloplader, men de blev netop lavet ud fra en lyst til at eksperimentere og prøve noget helt andet, end hvad der der på det tidspunkt kunne lade sig gøre i Love Shop. Da vi siden afbrød vores lange pause, var det også fordi jeg selv havde lyst til at skrive og spille hvad man vel kun kan kalde Love Shop-musik igen.

Iøvrigt skal det pointeres at Mikkel nu har en enorm rolle i bandet som producer/lydarkitekt, samt at han og de andre som LS-kulturbærere samlet har mere end 50 år’s anciennitet på kontoen. Så vi arbejder tæt sammen som Love Shop, udfra de kreativt forpligtende rammer og den tradition det indebærer.

Det er specielt at høre et Love Shop-album helt uden Henrik. På én og samme tid savner jeg ham og anerkender, at man sagtens kan lave musik uden ham. Det er nok den forskel, jeg lagde mest mærke til ved første gennemlytning. Hvad var den største forskel for jer i forhold til de tidligere albums?

Jens: Svært at sige endnu, fordi pladen er så…..ny. Men Henriks fravær er naturligvis mærkbart, og det var sådan vi ville have det, for vi savner ham. Men det er de kort skæbnen har spillet ud. Det ville ikke føles rigtigt med en ny mundharpespiller.

Mikkel: For mit vedkommende er der et stort savn til Henrik både i arbejdsregi, og privat. Og jeg kan godt forstå, at folk savner Henrik for det gør jeg også selv.

Hvordan har sangskrivningsprocessen været denne gang?

Jens: Disciplineret, hård og lang. Det var for mig umiddelbart svært at ramme nogen som helst rigtige toner eller ord i 2011. Der gik lang tid før der begyndte at ske noget godt. Mikkel bad denne gang om ikke at få færdige stilistisk ledende demoer, så i stedet sad jeg ude i hans studie og indspillede skitser bare med guitar og sang, som han så kunne bygge op fra. Mikkel selv har også flere numre med denne gang.

Mikkel: Anderledes, Jens plejer at komme med en harddisk med en masse skramlede demoer på. Det frabad jeg mig denne gang, mest for at kunne koncentrere mig om akkorder og melodi, og ikke skulle tage stilling til tromme, bas og keyboard lyde/roller i den indledende fase.
Men ud over det, har vi også prøvet at arbejde med en anden form, som var at mødes og skrive sammen i studiet uden at have en idé med hjemmefra. Det kom der én sang ud af… Og den nåede “næsten” med på albummet :-).

Der ser ud til at være en del sange om parforhold/ægteskaber, der ikke rigtig lykkes. (Og de er skrevet af én, der blev gift for få måneder siden.) Aner jeg et tema om forgængelighed?

Jens: Der er mange sange om det skrøbelige i liv og kærlighed, kun naturligt efter 2011. Ville ikke have kunnet lade sig gøre at lave nye numre, der ikke var påvirket af de rystelser. Heldigvis er der også lys i mørket, både i disse sange som nu i virkelighed. Det udtrykkes præcist i pressemeddelelsen for albummet:

Sangene på den nye plade kom ud fra et grimt år, men de måtte ikke være slagne eller sentimentale. Der skulle være lys i mørket og der skulle være en form for menneskelig genrejsning afspejlet i toner og ord. Sangene skulle handle om at tumle gennem problemfyldte tider og komme helskindet ud på den anden side. De skulle være en intentionserklæring og afsæt for den rejse, Jens selv havde brug for at tage på det tidspunkt, og det blev de.

“Himmelskibet” virker som “Drømmeslottets” kusine (ligesom “Det elsker jeg” var “Drømmenes København”‘s skæggede fætter, som salig Hilmer formulerede det). Har det noget på sig?

Jens: Ja, altså….Mikkel har skrevet musikken til begge, så det er hans distinkte tone de sammen bærer. Hvilket sikkert også gjorde at sangtitlerne kom tæt på hinanden. Men den første er om barndomshåbets tabte land, den anden om dødelighed.

Mikkel: Musikken til begge sange er skrevet af mig, og der er nok derfor at de er beslægtede.

Det er første gang siden “Billeder af verden” at et Love Shop-album er direkte opkaldt efter en sang på albummet. Titelnummeret er en meget direkte hyldest til et svundet årti, og vel også på en måde til den tyske hovedstad og hvad den står for. Michael Strunge bliver citeret (“Livets hastighed”) og Fritz Fatal bliver nævnt. Det første er måske ikke så underligt, men det sidste kommer lidt bag på mig. Der er nok i det hele taget ikke så mange, der ved hvem han er.

Jens: En hyldest til et svundet årti?!? Det er helt nyt for mig – den har jeg slet ikke selv set. 😉 De referencer du taler om optræder for mig kun som tandhjul i et større maskineri. Selv ser jeg sangen ‘Skandinavisk Lyst’ – og albummet som sådan – som et klokkeklart statement om overlevelseskraft, om en accept af at intet forbliver perfekt, men dog om lyset’s sejr over mørket i vores komplicerede som ofte hårdtprøvede tilværelse.

Fritz Fatal var sanger i 80’er-kultstjernebandet Before og optræder i sangen fordi hans lyslevende person stod/står i så smuk kontrast til hans punkefternavn. MIchael Strunge bliver først og fremmest citeret, fordi han dér selv citerer Bowie, som færdiggjorde netop den sang – ‘Speed of Life’ –  i Vestberlin, som bruges to gange som vitalitetsdoping i ‘Skandinavisk Lyst’.

Det virker i det hele taget som mere indadvendte sange denne gang. Der var klar samfundskritik på “Frelsens hær”; det nærmeste vi kommer i denne ombæring er “Mere vil have mere”.

Jens: Jeg kan se nu at sangene denne gang igen og igen vil det personlige plan, ja. Det må have været påtrængende.

Med kun ét officielt medlem er svaret på en måde trivielt, men alligevel: Er Love Shop anno 2012 et demokratisk foretagende?

Jens: Love Shop’s diktator vil gerne lege demokrati, når han har inspirerende og dygtige folk at gøre det med.

Mikkel: Ha ha, jeg tror aldrig Love Shop har været et demokrati… Men ethvert demokrati har jo en leder – den nuværende leder er bare ikke på valg .-)