22. september udkommer Unmacks andet Nikolaj Nørlund-producerede soloalbum Aftenland Express for første gang nogensinde på vinyl. Her er historien om albummet, som allernederst kan bestilles i grøn eller kulsort vinyl:
Det skete i de år, hvor Unmacks band LS lå i borgerkrigsramt pause. Han havde søgt mod Nikolaj Nørlund og dennes specielle evner som producer og arrangør, hvor musik som udgangspunkt oftest blev optaget i levende takes. De havde sammen året før fået lavet Unmacks debutalbum i eget navn – Vejen Hjem Fra Rocknroll – og nu var tiden kommet til næste træk. Indspilningerne til debuten var foregået i Berlin, og det at tage væk havde givet indspilningerne så meget, de to blev enige om at gentage tricket.
Unmack leverede en bunke nye demosange til sin producer, og samtidig blev de enige om eksotiske Jamaica som indspilningssted for det kommende album. For det tiltrak de to at komme helt væk, bort fra alt. Så Nørlund researchede studier på Jamaica, mens han lyttede på de 30 nye sangdemoer, han netop havde modtaget. Det nye albumprojekt fik hurtigt navnet Kingston, men ak, de to løb ind i modgang, for det viste sig svært at finde et passende studie med stort indspilningsrum på The Loudest Island in the World, og samtidig kom der flere advarsler fra Jamaica-kyndige, som gav udtryk for, det ville give store problemer, at få egne instrumenter med ind og ud af Jamaica, samt at arbejde derovre i et musikstudie som udlændinge nemt kunne koste store ‘beskyttelsespenge’ til lokale roughnecks.
Tiden var begyndt at blive knap, så de to ændrede planer drastisk, droppede Kingston som arbejdstitel, og satte istedet kursen mod Göteborg, hvor den svenske producer Henryk Lipp’s Musicamatic Studio ventede. Studiet var godkendt fra indspilninger med Håkan Hellström, Thåström og Kent, og det syntes velegnet til disse levende indspilninger. Nørlund havde nu fået hørt demoerne nærmere, og var så tilfreds med dem, at han syntes, det kunne være cool at sigte efter en lang plade, et album med mange sange/numre der stak i flere retninger og turde tage de krogede veje. Unmack og Nørlund tog til Göteborg med et band bestående af tre gengangere fra debuten – Love Shop’s Mikkel Damgaard på keys, Rune Kjeldsen på elektrisk guitar, Nicolai Munch-Hansen på bass – samt Jesper Lind på trommer.
De tre sidstnævnte var på det tidspunkt som medlemmer af rockbandet Kira & The Kindred Spirits ved at gå i bandopløsning, så disse indspilninger var sikkert dømt til at blive præget af sine konflikter derfra, hvad producer og artist dog først erfarede da det var for sent. Göteborg tog imod med efterår, rusk og regn, hvilket ikke betød det store, for der blev arbejdet målrettet i Musicamatic i havnebydelen Masthugget fra tidlig formiddag til sen aften, hvorefter barer og restauranter gav lidt mental aflastning. Arbejdet skred umiddelbart ikke så nemt og friktionsfrit som debuten, men de føromtalte personlige spændinger gav omvendt den indspillede musiks temperament kant. 17 sange kom på bånd oppe i Göteborg, inden holdet brugte drog hjem mod færdiggørelse af dem i København.
Og det er de 17 sange – plus en af de oprindelige Kingston-demoer, en underspillet Thåström-cover – der nu udkommer for første gang på vinyl. Albummets endelige titel Aftenland Express signalerer bevægelse, en passende indgang til disse eventyrlystne tracks der i 2007 tog Unmacks solo-liv et nyt og anderledes sted hen. Adspurgt er Unmack stadig rigtigt glad for albummet, for dets insisteren på at komme ud i hjørner og afkroge, for dets afstikkere, for dets intuitive diversitet, for dets tyste øjeblikke og for dets månen-i-rendestens-rabalder. Så kom med på en heftig rejse – Aftenland Express kører igen!
Bud på en maxi-single:
– Ensomt tog
– Ensomt tog – spor 2
– Ensomt tog – soul mix
– Ensomt tog – en ørkenvandring
– Ensomt tog – spor 5
– Aftenland
A:
Film Vi Har Set
Coke Lovebirds
Holliday Inn
Hvem Skulle Have Troet
Survival Kit
B:
København (I Dine Øjne)
Satans Yngel
Jeg Har Mistet Mere (End Du Nogensinde Får)
Showtime
Aftenland
Det er rigtigt, den havde jeg glemt. Så er Hvem Skulle Have Troet din Dylan sang nummer to.
Den sang er jeg rigtig glad for!
@Peter – Okay, det er en ny vinkel her. Troede jeg var ‘Født på en søndag’ fra Vejen Hjem Fra RnR.
En fremragende plade, som jeg godt nok ikke har hørt i mange år, men den fortjener bestemt både et genhør og en genudgivelse. Kan huske at jeg dengang synes at den var lidt overset, men Coke Lovebirds blev da spillet en del, mindes jeg. Og mig bekendt har ingen, hverken før eller siden, sunget om bowlinghaller i brand:).
Hvem Skulle Have Troet – har altid mindet mig om Dylan.
Har altid troet det var din Bob Dylan sang nummer et.
Haha, ‘Ensomt Tog’! Men Bob Dylan-sangen, hvad er det så for en…?
Tre pladesider med seks numre på hver, jo, ellers blev det hele nok lidt for sporadisk.
Jeg synes den har den længde, den bør have – inkl. Ensomt Tog. Og en god beslutning at holde den på tre pladesider.
Ja gu’ er det en svær opgave, hvem fanden har dog fundet på den.
Jeg kan rigtig godt li’ at du starter med Satans Yngel – men du har glemt Bob Dylan sangen…
Det er en svær opgave. Her et bud:
A:
Satans yngel
Coke lovebirds
Slagterne
København i dine øjne
Jeg har mistet mere (end du nogensinde får)
B:
Aftenland
Holiday inn
Survival Kit
Film vi har set
Hele vejen til Mandalay
Aftenland
Louise Siger
Showtime
København I Dine Øjne
Coke Lovebirds
Film Vi Har Set
Hvem Skulle Have Troet
Hele Vejen Til Mandalay
Jeg Har Mistet Mere
Satans Yngel
Interessant udfordring! Et umiddelbart bud…
A:
Film Vi Har Set
Coke Lovebirds
Hvem Skulle Have Troet
Slagterne
Satans Yngel
B:
København (I Dine Øjne)
Louise Siger
Jeg Har Mistet Mere (End Du Nogensinde Får)
Aftenland
Sidste Sang For Os
@ Sandris, spændende opgave, som jeg gerne forsøger mig med. Det var forbavsende svært, for trods de hele 17 numre er der ikke meget reelt fyld på Aftenland Express.
Mit bud ville være;
A:
Coke Lovebirds
Slagterne
Aftenland
Film Vi Har Set
Survival Kit
B:
København I Dine Øjne
Louise Siger
Jeg Har Mistet Mere
Holiday Inn
Sidste Sang For Os
Som jeg forstår det kommer Aftenland Express som “3-sidet vinyl” (for lang til én lp, for kort til dobbelt-lp). Det er min personlige favourit blandt de 3 JU solo-albums, så skal selv bruge noget tid til at tænke…Men måske der er andre, der tør vove det kætterske og “virtuelt” skære Aftenland Express ned til én lp – så noget i retning af en A og B-side på hver ca. 20 minutter?
Hold da op der var mange ting inde over, man ikke anede som køber af CD’en i 2007….
Lidt for ambitiøst i forhold til problemknusning og tidsplan, desværre.
Fedt at komme bagom processen. Ambitiøst projekt med Jamaica..