13’th Floor Elevators-sanger Roky Erickson, der tog den helt store kolbøttetur og forsvandt længe i galskabens skygge, er ikke længere. Tak til ham for raketter mod umulige mål og store sange, ikke mindst denne fra det sene kunstneriske efterår…
Alle indlæg af Jens
John Peel Revisited
Vi tager os endnu en John Peel-session her. Fire måneder før The Cure udsender hovedværket Pornography (1982) kan lyttere til John Peel’s to timers aftenprogram allerede den 4. januar for første gang stifte bekendtskab med unikke BBC-indspilninger af tre numre – ‘The Figurehead’, ‘100 Years’ og ‘Siamese Twins’ – der siden dukker op på albummet.
John Peel revisited

Hører lige nu i aften John Peel’s radioprogram på BBC fra 30. maj 1984. Peel kommer på netop som Liverpool FC i minutterne op til har vundet mesterholdenes Europa Cup-finale i Rom, på straffesparkskonkurrence over Roma. En tydeligt rystet Peel – han var Liverpool i hjertet – starter programmet med en Anfield-optagelse af ‘You’ll Never Walk Alone’, der går direkte over i Liverpool-bandet The Mighty Wah’s ‘Come Back’. Herefter kommer Peel på og snakker tydeligt rystet med sin BBC-kollega Kid Jensen (AKA The Rhythm Pal) om, hvor emotionelt opbrugt de begge er af stordramaet i Rom, hvis lykkelige straffeafslutning Peel ikke har turdet se hele vejen igennem. En champagneprop går uannonceret af i den lettede stemning, og Peel annoncerer ‘This next record, which is my favourite record of all time, is for all british football fans, whoever they support’, og afsted kommer The Undertones’ ‘Teenage Kicks’. Savner John Peel, den bedste musikopdrager nogensinde. Her en af de specielle og berigende sessions fra hans program. 8. juni 1983 debuterer han disse fire numre – ‘Don’t Fall’, ‘Nostalgia’, ‘Perfumed Garden’ samt ‘Second Skin’ – med Manchester-bandet The Chameleons, optaget i BBC-studierne i Maida Vale, London.
Drumming man

The Clash’s metronom og trommeslager Nicky ‘Topper’ Headon fylder 64 i dag. Vel blev han fyret af Strummer, Jones og Simonon i maj 1982 for sit misbrug af stoffer, men var det ikke for hans evner, med en optrænet baggrund i soul og jazz, kunne The Only Band That Matters umuligt have taget det musikalske kvantespring fra tidlig brutalistpunk til de senere albums mesterlige omfavnelse/videreudvikling af både traditionel og ny verdensmusik. Hans suveræne trommespil gav de andre en gennemmusikalsk bund af sikkerhed og professionalisme at kunne udtrykke sig ovenpå. Nyd lige Topper Headon’s svingende og så veløkonomiserede trommespor fra ‘London Calling’ seperat her…
Og sandelig om ikke Topper Headon, der iøvrigt står som komponist til musikken på The Clash’s hit ‘Rock The Casbah’ fra 1982, udsendte et soloalbummet Waking Up i 1985, hvorfra dette trommeflashende bigband-nummer er hentet…
Imens i Battersea…

Et billede fra Ethan Russell’s så fine fotobog til The Whos’ mod-opera Quadrophenia (1973).
Praying to the 5.15…
Endnu en ny sang fra Bruce Springsteen’s kommende Western Stars. Denne lyder ligesom førstesinglen ‘Hello Sunshine’, som det nye albums nærmeste reference måske kan vise sig at være Springsteen’s skilsmisseplade Tunnel of Love (1987)…
Star Star
The Rolling Stones’ Mick & Keef backstage efter en koncert i 1970’erne. Er billedet opstillet? Jagger ser autentisk nok ud, men måden Richards sidder på, ligner umiddelbart ikke en mand, der lige har spillet et show…

Neue Deutsche Härte
Rammstein har forrige fredag i relativ ubemærkethed udsendt deres vel mest helstøbte album siden Mutter (2001). Ubemærket nok fordi tyskerne dengang uafkodet lød af farlig fremtid, hvor de i dag, efter 10 års pladepause, med de nye sange udgør et anderledes konservativt trygt genhør. Dog stadig velgørende relevant, ikke mindst fordi de mest vulgært komiske elementer er sat på lavt blus, så det istedet er den moderne europæiske sehnsucht og katedralhøje æstetik i bandets musikalske verden der hersker. Her dagens nye video fra Rammstein’s nye, en fire minutters ABC i Tintin-kolonialisme og sexturisme til tonerne af ‘Ausländer’…
I’ll give you eyes of blue…

Den amerikanske fotograf Mick Rock har i dag i Beijing åbning på sin første udstilling i Kina, en samling af hans David Bowie-billeder.
Normsoftcore
Tilbage efter mange års fravær, stadig ligeså suverænt dygtige og vildt…irriterende. Vampire Weekend’s musik er lyden af virtuos normcore, og af et NYC-band, hvis hedeste drøm alt for ofte synes at være Paul Simon’s Graceland. Men catchy sange af glasklare popøjeblikke, det kan de ubesværet, som her. Naturligvis er VW blevet enorme.
The killing moon

Under a blue moon I saw you: Smukke unge mænd bag i det 20’ende århundrede…
Skriget

Alt for ofte giver vi John Lydon’s Public Image Ltd og Joy Division æren for sammen at have lagt byggestenene til genren post punk. Men det er at gøre regning uden vært, ikke mindst fordi London’s Siouxsie and the Banshees lige fra starten havde fast i en bevidst bedøvet-mekanisk, monokrom og ofte dissonant rockmusik. Forsangerinde Siouxsie Sioux bliver 62 år i dag. Her er hun med sine Banshees way back på et nummer fra debutalbummet The Scream (1978), der stilistisk står som en forløber til netop Joy Division…
Dagens billede

Electro-godfather Giorgio Moroder i København…
Françoise til en søndag
Modfather’s Day
Paul Weller kan fejre fødselsdag i dag. Her erklærer han med The Jam på Arthur Conley’s ‘Sweet Soul Music’ sin ubetingede kærlighed til den soulmusik, der aldrig har syntes langt væk i hans egne sange…