Hvis der et album som typisk kommer på her når det er bidende vinterkoldt udenfor, så er det The Clash’s Sandinista! (1980). Her til middag har pladesiderne 1, 2, 3 og 4 været i luften, og som altid med dette album er det en frydefuld overraskelse hvor frydefuldt tværgående og kvalietetsmæssigt uopslidbar albummets musik kommer. I dag var sangen der stod tilbage i stemning bagefter sidste sang på side 1, ‘Something About England’, et stemningsfuldt stykke sært gammeldags musik, der har noget så The Clash-sjældent som delt lead-vox mellem Joe Strummer og Mick Jones. Imponerende at to så unge mænd, da i sidste halvdel af deres 20’ere, kunne komme op med dette sørgmodige og personligt fortalte take på England’s historie op gennem sidste århundrede…
Man tror man har set det hele, men det har man heldigvis aldrig. Fotograf Susanne Mertz, der har sin fortid i Christianshavn’s post-hippie-miljø i 70’erne, har på Facebook netop postet dette fine 1974-øjebliksbillede af Gasolin’ i London, unge og på vej. Masser af fin period detail-rigdom på dette skud…
Hele seks år år efter Modern Vampires of the City med sin ultrarene produktion og multibegavede popharmonier placerede sært studentikose Vampire Weekend i et excentrisk hjørne for sig selv på indie-scenen, er NYC-bandet – vi troede længe de var opløst – pludselig tilbage med en ny single fra et kommende album ved navn Father of the Bride. Og ‘Harmony Hall’ spilder ingen tid, men går straks til angreb med VW’s trademark-kvaliteter indenfor skamløs solskinsmusik. Og de ordløse omkvæd her lyder mærkværdigt men skønt som R.E.M. der på en virkelig god dag leger The Beach Boys. Eller også er det omvendt…
Betryggende at vide, selv perfekte Blondie kunne tage pænt ærgelige bandbilleder. Det er stjernefotografen Mick Rock, som netop har Insta-postet denne meningsløst kiksede opstilling. Kom igen, Blondie.
Manchester’s egen Mark E. Smith døde i dag for et år siden. Uanset hvad hans The Fall fremstod som og blev til, så var de altid helt deres egne. En større ros gives vel næppe noget band. Derfor grund til at markere Mark E. Smith’s kompromisløse væsen og forunderlige tilgang til livet her…
Revitaliserede The Specials har ny single ude, endnu en forløber for albummet Encore til februar. ‘Ten Commandments’ er en bestemt svarsang til Prince Buster’s ældgamle ska-klassiker af samme titel, hvori Mr. Buster fortæller hvordan han synes kvinder bør opføre sig. Men det er ikke Terry Hall der synger denne Specials-sang, derimod den 21-årige aktivist/feminist/model Saffiyah Khan, der opnåede engelsk berømthed sidste år, da hun stod op mod English Defence League-folk ved et demonstrations-sammenstød i hendes hjemby Birmingham. Og her er det så Prince Buster’s forældede verdenssyn, der får hendes opmærksomhed…
Ærkeskotske The Twilight Sad, der efterhånden nok mest er kendt som Robert Smith fra The Cure’s favoritband, udsendte i fredags første album i fem år. It Won’t Be Like This All The Time fortsætter bandets glidende udvikling indenfor den mere angstdystre og sammenspændte postpunk. ‘VTr’ er netop udsendt som single. Tror The Twilight Sad må være et godt liveband en kold vinteraften i Nordeuropa…
Den australske The Go-Betweens-legende Robert Forster, hvis vilde fortid som rejsende lykkejæger i indie-undergrund nu om dage gemmer sig bag et anti-rocknroll, statsmandskonservativt senior-look, er tilbage med en ny single fra sit kommende album. Inferno udsendes 1. marts, små to måneder inden han med sit band gæster København’s Lille Vega, og singlen ‘Inferno (Brisbane in Summer)’ lover vitalitet efter seneste ikke ligefrem spillelystne Songs to Play (2015)…
Ifølge Twitter her til aften blev en af de mest hjertevedkommende og vel allerbedste singler nogensinde – så fantastisk lyder, jo – udsendt dags dato i 1981. ‘Say Hello, Wave Goodbye’ var Leeds-duoen Soft Cell’s tredje single fra debuten Non-Stop Erotic Cabaret (1980). En sang, der lige siden det album udkom i slut-november, havde stået håb om skulle blive udsendt som single. Dels så den hjerteknusende sang kunne stå alene som den perfekte popsingle, dels fordi man allerede vidste da, Soft Cell vanen tro så også ville forkæle med en extended version på 12’inch-vinylen, der ville luksusbade sig selv i sangens nordengelske heartbreak-tårer. Det sidste viste sig at være sandt i form af en ni-minutters 12’er med verdens blødeste klarinet som startbane, og det gjorde det første så sandelig også. Her en samtidig livefremførsel på BBC-musikprogrammet Oxford Road Show fra Manchester…
22 år siden i dag at The Associates’ Billy Mackenzie bragte sin uforlignelige stemme til evig tavshed i et fåreskur uden for hjembyen Dundee. Alt andet end glamourøst, som den slags oftest er det. Her synger han den vilde vind…
Pavement-forsanger Stephen Malkmus laver en Sharon Van Etten på dagens nye single og planter flaget i synthworld, så langt fra elektriske guitarer som tænkes kan. ‘Viktor Borgia’ lyder således langt mere af Human League end af The Fall. Er dét så godt? Døm selv…
Kort før sin utidige død i 1977 begår Marc Bolan en sang sammen med sin ven David Bowie. ‘Madman’ bliver i kølvandet på hans fatale bilulykke aldrig til noget, men den oprindelige lofi-demo/rehearsal (kan høres i sin rå-ustrukturerede gru herover) dukker inden længe op på en bootleg, som det da nye London-band Cuddly Toys hører. De indspiller og udsender ‘Madman’ som deres debutsingle i 1979…
Ovenpå tre perfekte singler med mørkere Siouxsie Sioux-stemme, skarpere popsange og en for hende helt omlagt synth-lyd, havde vi her set meget frem til Sharon Van Etten’s nye album Remind Me Tomorrow, der udkom i fredags. Førsteindtrykket har desværre skuffet, da albummet umiddelbart ikke formår leve op til de omtalte singlers skarptskårne new pop-univers. Håber pladen vokser ved flere lyt, men indtil da her Van Etten’s besøg med Springsteen-lydende ‘Seventeen’ på Jimmy Kimmel Live i sidste uge at varme sig på. Stærke sager efter 3:07, da paraderne falder…
