Jeg talte med Jens om det nye album; her er hvad der blev sagt.

Når man hører “Dagene løber som heste” for første gang, er strygerne nok det, man lægger mest mærke til. Hvornår bestemte I jer til at bruge en strygersektion? Hvem fik ideen?

Fik vi ikke begge den tanke? Jeg tror det næsten. Men Nørlund fik, da han hørte alle demoerne, idéen om at bryde med fast bandformat under indspilningerne, og altså ikke starte op med bas/trommer som man altid plejer. Faktisk foreslog han, vi lavede hele pladen helt uden trommer og bas. Den tanke skræmte mig en del, selv om den også var udfordrende. Heldigvis gav det sig selv undervejs, at disse basale instrumenter alligevel fandt sig vej ind på sangene.

Selve arrangementerne er et kapitel for sig. Jeg er især begejstret for det sted i “Motorvej til himlen”, hvor trommerne trækker sig tilbage og man kan høre de 3 strygerstemmer. Hvordan blev strygerarrangementerne til?

Vi holdt møde med Søren Kjærgaard, der tidligere har været med i bandet, og som kommer fra en helt anden musikalsk baggrund. Vi spillede demoer for ham og enkelte temaer vi gerne ville have lagt ud i strygerne. Han lavede så orkesterarrangement til en håndfuld sange, mens Nørlund tog sig af resten. Et par gange undervejs mødtes vi og finjusterede, og det blev så det. En frostklar aften i december mødtes vi alle i Prag, klar til indspilning. Kjærgaard kom med flere kilo noder til tjekkerne.

Tilblivelsen af albummet var markant anderledes denne gang; strygerne blev først tilføjet sent i forløbet. Hvordan var det at arbejde på denne måde?

Nej-nej, de blev ikke tilføjet sent, tværtimod kom de på ret tidligt. Hvilket var et bevidst valg, så vi kunne få dem integreret i helheden. Alt for ofte i rockmusik er strygere bare sådan en klæg glasur, som kommer på til allersidst, og derfor aldrig blander sig ned i musikken. Det var en fælde vi ikke ville gå i. Efter strygerne var indspillet, kunne vi arbejde videre med resten af musikken, som så kunne spille op mod dem – og med dem.

Det må have været en speciel fornemmelse at høre numrene med strygere for første gang?

Ja, det var vildt. Vi sad i midten af Prag, i et stort gammel filmmusik-studie. Nørlund og Kjærgaard arbejdede aktivt gennem den tjekkiske tolk med dirigent, studietekninker og musikere, jeg sad bare og lyttede. Akkorder hjemme fra mit ustemte klaver og guitar udsat for hele denne elegante bredside af massiv træklang. Stort!

Jeg kunne forestille mig, at et album som dette må være noget af en udfordring at overføre til live-situationen?

Der er vi slet ikke nået til endnu, men ja, for der er naturligvis ikke råd til at tage strygere med. Heldigvis er sequenceren opfundet, hvor vi vil få brug for samplinger. Sådan må det jo være. Man skal ikke lave en studieplade ud fra hvad der kan lade sig gøre i en koncertsituation. Jeg er nu ikke bekymret. De sange kan holde til at blive fremført på banjo.

Jeg kan se at Louise Foo (som er søster til Sharin fra The Raveonettes) er med på albummet. Det er nok det tætteste, vi kommer på Wagner denne gang – trods strygerne. Hvordan kom det i stand?

Vi så Louise og hendes band Giana Factory lige omkring jul og syntes hun havde en for vild stemme. Så hun fik et telefonopkald med invitation til at komme og være med.

Hilmer mistede som bekendt livet, mens albummet blev til. Fik det nogen indflydelse på indholdet af det færdige album (ud over den pause, det måske førte til)?

Der var ingen pause. En stram tidsplan krævede, at vi begyndte midt i november, så det gjorde vi. Jeg ved ikke. Flere af sangene fik en utilsigtet dobbelttydighed. Det var decideret spooky at stå og skulle indsynge ‘Det Eneste Vi Har’ med det tab i baghovedet

Er titelnummeret inspireret af en konkret person? Jeg kan ikke lade være med at gætte.

Nej, slet ikke. Det udsprang først af en kort note, jeg læste på en amerikansk blog.

Antoine de Saint-Exupéry fandt på sin egen måde en genvej til himlen og til forløsning, nemlig ved at flyve. Jeg vidste ikke, at du var optaget af ham?

Det er jeg sådan set heller ikke. Læste et skriv om hans liv, så det var mest bare information derfra, der dukker op i ‘Piloten På Sin Allersidste Dag’. Jeg har prøvet at læse Den Lille Prins et par gange, men er styrtet ned undervejs og aldrig nået i mål.

Nogle albums har et gennemgående tema. “Blood On The Tracks” var Bobs skilsmisse-album og “What’s Going On” var Marvin Gayes kritik af USA. Jeg ville selv mene, at “Dagene løber som heste” beskriver, hvordan det er at være midt i livet og opdage at tiden går hurtigere end nogen sinde før. Her tænker jeg på sange som f.eks. titelnummeret, “Motorvej til himlen”, “Mænd uden ord” og “Piloten på den allersidste dag” (Saint-Exupéry døde som 44-årig!). Er der noget om det?

Ja, tiden går hurtigt, selv sangene løber. Men det er jo også fint. Ville gerne have den dimension med, men mest som en mulighedernes ramme, en romantisk tilsnigelse til at leve igennem. Mærkeligt som ting, der føles intuitivt undervejs ofte først kan siges på ord bagefter.

Jeg tænkte, at du nu omsider måtte slippe for de evindelige spørgsmål om hvordan det var at flytte hjemmefra. Men så er der lige endnu en “provinsen var egentlig ret træls at vokse op i”-sang, “I de tabte sale”. Den må da give næring til en ny runde udfritning fra musikjournalisterne?

Arh, hvad? ‘I De Tabte Sale’ er en beskrivelse, ingen domsafsigelse. Hvis provinsen sangen besynger lyder træls, er det kun fordi den må have været det. Synes nu selv forsamlingshuset og selskabskjolerne lyder ret tiltrækkende, nu de viser sig frem her. For slet ikke at tale om slagteriet og det svinestempel.

“Steder hvor du bløder” er en usædvanligt følsom sang om at være i kameraernes sigtekorn. Den kunne handle om, nå ja, prinsesse Diana, Amy Winehouse, Pete Doherty eller så mange andre, der går til grunde for åbent kamera. Hvad er baggrunden for denne sang? Du er jo ikke ligefrem kendt som fotografernes yndlingsoffer.

Har ikke så meget at sige om den sang egentlig. Tror den taler bedre for sig selv.

Jeg synes, “vinterpalads” er et fantastisk ord. Det giver mig både associationer til den kulde, der findes i at være i “splendid isolation” og til en konkret begivenhed under den russiske revolution (stormen på Vinterpaladset i Sankt Petersborg d. 25. oktober 1917). Den dobbelthed må da være helt bevidst ?

Jo, måske, men så bevidst tænker jeg vel desværre ikke over tingene. Er bare vild med ordet ‘vinterpalads’. Elsker filmen Dr. Zhivago, hvor der også optræder et vinterpalads, en landejendom langt ude i provinserne, der bliver brugt som gemmested for vores helt.

Jeg ved, at der blev indspillet flere numre end de 10, der endte med at komme på albummet. Hvad kommer der til at ske med de sange, der blev til overs?

Det ved jeg ikke. Måske vi spiller ‘Radiostationer’ på den kommende tour. En fin sang, lidt i opbygning á la ‘Skovens Dybe Stille’, som bare ikke passede ind i helheden her. Men det er ligemeget nu. Det er de ti sange der ligger på albummet, som er de vigtige.

Får vi nogen sinde “Dagene løber som heste” at høre live med strygersektion?

Kan kun opfordre hvemsomhelst til at købe så mange eksemplarer af pladen som muligt. For succes er den eneste vej til evt. udførelse af så ekstravagante planer. Skal være med i DR2-programmet Backstage, hvor vi spiller sammen med omkring 20 strygere – det bliver godt! Men uanset hvad der sker live, er der ingen som kan tage pladens rige lyd fra os…