Og det her er en af dem. Argentinske River Plate’s spanske version af ‘It’s A Long Way To Tipperary’…
Albarn til en søndag
Ingen i England mestrer så sørgmodig britisk en tone i sine sange som Damon Albarn. Her demonstreret sammen med The Good, The Bad & The Queen på et mesterligt underspillet stykke stemningsmusik fra deres nye Merrie Land…
We all shine on…
Det er årsdagen for mordet i 1980 på John Lennon udenfor Dakota-bygningen ved Central Park i New York City. Gad vide hvad Lennon havde kunnet berige verden med af tanker og musik siden, var han ikke løbet ind i en så absurd og hovedrystende urimelig skæbne, som den Mark Chapman tildelte ham. Her en af John Lennon’s allerbedste solosange, produceret af en vis Phil Spector, hvis livsbane også blev beseglet af skydevåben, dog på en helt anderledes aktiv facon…
Black Skin Blue Eyed Boys
Denne gamle 1970-sang med The Equals åbner The Specials deres kommende album med. Hvordan de tackler ‘Black Skin Blue Eyed Boys’ må fremtiden vise. Originalens heftighed bliver svær at komme op på siden af…
It’s a Dorset thing
Liverpool har en tradition med at fucke op i tidlige lørdagskampe, og har før haft svære problemer ude mod Bournemouth, der pt. har gang i en for dem fornem sæson. Klopp’s mandskab lykkedes overkomme syv ændringer i startopstillingen ude mod Burnley onsdag aften og på en effektiv 2. halvleg tage fra Turf Moor med tre point, men stadig synes spillet langt fra det elegante flow, Manchester City præsenterer weekend efter weekend. Det kan næsten kun blive nervepirrende på Vitality Stadium, eller Dean Court, som de lokale kalder Bournemouth’s intime hjemmebane.
Bournemouth – Liverpool, lørdag kl. 13.30, 3MAX/downthelocal
London kalder stadig
Ovenpå Buzzcocks’ Pete Shelley’s død i går er det værd at huske musikken heldigvis består. Ligeledes med The Clash, hvis ‘London Calling’ single blev udsendt i dag for hele – fuck! – 39 år siden. Giv den en tur og hør hvor upåklageligt godt, relevant, sublimt den heldigvis lyder. Det er sådan noget det allerbedste musik kan, at række udover egen skabelsestid…
Art of the cover
Canada synger
Et helt nyt track fra Toronto-sanger/producer/multi-instrumentalist Seth Nyquist, der i år under navnet MorMor har scoret mange tilhængere på sin glasklare og vægtløse indiepop. ‘Pass The Hours’ vil ikke skræmme en eneste af dem væk…
Mere Avantgardet
Avantgardet, tidens hypede rockband i Sverige, der lige nu bæres i guldstol af de svenske anmeldere for det nye album Alla Kännar Apen, besøgte i sidste uge TV4 og fremførte en forkortet, yderst sober version af ‘Walk Of Shame’, albummets åbningsnummer. Bloggen her var tilstede på rockklubben KB i Malmö forrige weekend, hvor Avantgardet viste, kaos er deres game live, og stramt sammenspil hverken den største dyd eller evne i bandets uorganiserede verden. Medrivende var spektaklet dog alligevel, på en facon slet ikke ulig den måde hvorpå Babyshambles’ Pete Doherty kan gøre så meget ud af så meget lidt.
R.I.P. Pete Shelley
Vi hører fra England, at Buzzcocks’ frontmand og hovedsangskriver Pete Shelley pludselig er død, 63 år gammel. Buzzcocks var punkbandet fra Manchester, der leverede nogle af de mest kvikke og mest bittersøde korte popsingler på den engelske scene i slut-70’erne. Deres største hit var ‘Ever Fallen In Love With Someone’, men så mange andre af deres melodiøse sange trængte sig på i hjertet. Så tak for alt, Pete. Buzzcocks var det perfekte teenage-soundtrack – vi elskede jer.
Imens i New York City…
Morrissey’s karaoke
Så er der kommet tracklist på Morrissey’s kommende California Son-coveralbum. Som forventet en udsøgt blanding af ret obskure sange, hvoraf selv den nyeste er meget, meget gammel…
MORNING STARSHIP (Jobriath)
DON’T INTERRUPT THE SORROW (Joni Mitchell)
ONLY A PAWN IN THEIR GAME (Bob Dylan)
SUFFER THE LITTLE CHILDREN (Buffy Sainte Marie)
DAYS OF DECISION (Phil Ochs)
IT’S OVER (Roy Orbison)
WEDDING BELL BLUES (Laura Nyro)
LONELINESS REMEMBERS WHAT HAPPINESS FORGETS (Dionne Warwick)
LADY WILLPOWER (Gary Puckett & the Union Gap)
WHEN YOU CLOSE YOUR EYES (Carly Simon)
LENNY’S TUNE (Tim Hardin)
SOME SAY I GOT DEVIL (Melanie)
Still so insecure
Må ikke glemme britiske Insecure Men, der tidligere på året udsendte et debutalbum, der næsten vel var ligeså godt som det var lowlife-engelsk trist, og det var altså meget trist. Her en forholdsvis ny og lettere bizar video til albummets ‘Cliff Has Left The Building’. Insecure Men er lige nu aktuelle med coveralbummet Karaoke For One: Vol.1.





